Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men fuldendt kostelig er slutningen; da han ser Canter-
bury-pilgrimmenes opmærksomhed, fortsætter han, ganske
som stod han overfor sit sædvanlige publikum, med
løfter om evig salighed, hvis de vil ofre til ham. Men
værten, til hvem han forst vender sig, er den rette at
komme til; han udbryder: „Nej, nej, Krist forbande
mig, om jeg gor! Du vilde gi mig et par af dine gamle
buxer at kysse, og sværge på, at det var en helgen-
relikvie." Ja den ellers så joviale, fredsommelige vært
er så opbragt, at ridderen må lægge sig imellem for at
stifte fred.
Jeg anfører denne episode for at vise, at Chaucer
ikke som andre novelleforfattere lar sig noje med den
gode historie, men passer noje på, i hvis mund den vil
gore mest virkning, og hvorledes hver af tilhørerne
reagerer på sin måde. Hos Boccaccio får vi nok at
vide, hvorledes selskabet optog hver novelle; men der
er altid den kedsommeligste enighed: „Selskabet lo",
„alle roste den-og-dens resolutte optræden eller raske
svar," „damerne rødmede i begyndelsen over Dioneos
fortælling, men lidt efter skottede de til hinanden og
kunde næppe bare sig for at le, og hørte fnisende til"
— det er det hojeste; selskabet optræder altid en bloc;
der er ingen diskussion mulig. I modsætning dertil må
man prise det spillende dramatiske liv, der præger
Chaucers intermezzoer; her mærker vi, at hver tilhører
er et bestemt menneske, der efter sin tidligere livs-
førelse må se anderledes på sagerne end hans nabo;
her kommer tit en-virkelig diskussion i gang, og den
fortælling, vedkommende gir tilbedste, er tit hans ind-
læg i striden.
Det, der da især drøftes i disse mellemscener, er
naturligvis ægteskabet; hver har sine erfaringer og sine
teorier. Fortællingen om Melibeus og hans besindige
og retsindige hustru giver værten anledning til at op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
