Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<egen person og sine egne skrifter. I Canterburv for-
tællingerne lader han således juristen, da han skal give
sit bidrag til selskabets adspredelse, undskylde sig med,
.at det er umuligt at komme med en eneste god for-
tælling, uden at jo Ghaucer har behandlet den, „skont
han jo ikke har meget forstand på metrik og rim";
„han har talt op ad stolper og ned ad vægge om flere
elskere end gamle Ovid“. Og derpå følger en opregning
af Chaucers værker, hvoriblandt karakteristisk nok nogle
af de kvindelegender, som Ghaucer aldrig fik skrevet.
Også sit ydre giver Ghaucer os en tegning af;
værten vender sig nemlig til Ghaucer — der omtaler sig
.selv som „jeg" — med de ord:
„Hvad er du for en mand? du ser ud, som om du
ledte efter en hare, sådan stirrer du bestandig på jorden.
Kom herhen og se muntert op. Pas nu på, mine herrer
og damer, og lad denne mand få plads; han er lige så
trind om livet, som jeg. Det var rigtig en dukke til at
omfavnes af en slank dejlighed. Han ser ud, som var
han elleskudt; han indlader sig ikke spøgende med
nogen. Kom du nu frem med noget lystigt." — „Vært,
sagde jeg, I må ta til takke, for jeg kan ikke andet end et
gammelt rim, jeg har lært for længe siden." — „Ja, det
er godt, sagde han; nu får vi noget lækkert at høre, at
domme efter hans mine."
Det rim om sir Thopas, som derpaa følger, er
nu en fortrinlig parodi på datidens minstrelpoesi; sprog-
tone og udtryksmåde i de dengang fortærskede lange
ridder-epopeer er truffet med sikker hånd; der er fuldt
op af de stående fyldeord og klingklang-fraser i denne
indholdsløse fortælling om den bolde riddersmand, der
er forelsket i en dame, han kun har set i dromme og
som han nu drager ud for at finde og tilkæmpe sig.
Om det så er versemålet, er det virtuosmæssigt af-
passet, så det rigtig egner sig at aflires med en markeds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>