Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sangers ensformige tonefald. Tilsidst bliver det da også
selskabet for stift, så at værten afbryder ham: „Hold
dog for guds skyld op; man får jo formelig ondt i ørerne
af det rimeri; det er ikke så meget værd som det snavs,
der ligger på gaden." Til straf skal han fortælle noget
i prosa og vælger da den kedelige, moraliserende for-
tælling om Melibeus.
På disse steder, hvor Ghaucer hentyder til sig selv,
lærer vi ham at kende som en lun ironiker, der be-
skedent smilende lægger sig selv de dårligste fortællinger
i munden. Derimod er der i flere håndskrifter et tredie
sted, hvor Ghaucer selv udtaler sig om. sin virksomhed,
og hvor beundrerne af hans kunst slet ikke kender deres
egen Ghaucer igen. Det er i en slutningsbon, der løst
er knyttet til Præstens fortælling, og som altsaa i det.
ydre optræder som Ghaucers sidste ord; heri tilbage-
kalder Ghaucer alle sine syndefulde værker og beder
gud om tilgivelse for sin verdslige digtning. Heldigvis
tyder både ydre .og indre skelnetegn34 afgjort på, at vi
her kun har med et falsum at gore; Ghaucer har sikkert
ikke i sit livs aften fortrudt det, der udgor hans adkomst
til at mindes af en taknemlig efterslægt.
Langt smukkere og langt sandsynligere er den
anden tradition, der stammer fra hans yngre samtidige
og beundrer Shirley, og efter hvilken han på sit døds-
leje har skrevet følgende digt, der hidsættes som prøve
på Ghaucers formfuldendte vers og som det modneste
udtryk for hans filosofi:
Balade de bon conseyl.
Flee fro the prees’ and dwell’ with sootbfastnesse,
suffyc’ nnto thy good, though hit be smal;
for hord hath hat’ and clymbing tikelnesse,
prees hath envy’, and wel1 bient overal;
savour no mor’ than thee behove shal:ø
werk wel thy self, that other folk canst rede,
and trouth’ shal thee deliv’r’, hit is no drede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
