- Project Runeberg -  Vore Oldenborgere og andre artikler /
120

(1907) Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 2 O

Literatur Resten af sine Dage. Og da han, som bekendt, er
udødelig, vil det virkelig sige ikke saa lidt. Gravhvælvingerne
tonede og bruste, blaa Flammer slikkede op omkring Goethes
Sarkofag, Schillers Ben raslede dæmpet.

Næste Formiddag gik Mefistofeles ud i Verden med
Krepflor omkring den høje Hat.

Han nedsatte sig straks som Forlægger i »Hungerhausen«
med en lille Filial i Nabobyen »Elend«.

Under hans dygtige og energiske Ledelse svulmede
Firmaet op til et Kæmpeforetagende af allerhøjeste Rang. Alle
Romanerne udkom i Svinelæder og bejset Orang Utang. Det
var en Forlagsfinesse, som Mefisto ganske af sig selv havde
fundet paa. Manuskripter strømmede ind ad Dørene. Ja, helt
oppe fra Swinemünde kom der Damenoveller, stærkt
paavirkede af nordisk Literatur.

Det Diabolske vaagnede langsomt paany i Principalens
ildblaa Hjerte!

Hornene groede langsomt ud, thi efter Gehejmeraadens
Dødsfald i Weimar havde han filet Spidserne af. Han
udgav Andagtsbøger i Bukkeskind og Digtsamlinger i
Faare-hud. Han havde sine store private Glæder deraf inde paa
sit Forlagskontor. Damebøger med Selvbekendelser lod han,
af Princip, altid udkomme i Grisehud med Guldsnit.

Men eftersom Aarene gik, var dette ham ikke morsomt nok
i Længden. Hans gamle Foragt for den dumme Menneskehed
sydede paany i hans smaragdgrønne Galdeblære. Han
spekulerede, saa Hornene blev helt gule ude i Spidserne. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oldenborg/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free