Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MATHILDE BONAPARTE
Hun er da endelig gaaet bort, den gamle Prinsesse; den
sidste Store af den største Slægt.
Hun er gaaet bort til de himmelske Tuilerier, der ligger
langt ude i det yderste Verdensrum, dér hvor Solen
Sommeraftener gaar ned bag ved Triumfbuen. Hun vil blive
modtagen af den store Kejser, som nu ganske har forvundet Sankt
Helena og Hudson Lowe og som fordriver Evigheden med
at erobre beboede Verdener, saa det brager i Sfærerne. I de
himmelske Tuilerier vil hun blive modtagen, saaledes som
det sømmer sig den store Napoleons sidste Niece. Den
udødelige Mameluk vil drøne Fløjdøre op i uendelig straalende
Rækker, tusinde Trommer vil knurre som sultne Rovdyr, alle
Himle vil smelde og grønnes af grønne Silkefaner, de
kejserlige Guldbier vil sværme i den gyldne Luft, og paa alle
Slottets røde Onyksborde vil den sidste Menneskealders
Napole-onsliteratur ligge opstablet i smørgule Pyramider. Sardou og
Fru Mailing hører imidlertid til den beslaglagte Literatur,
men de kejserlige Damer, især Josefine, snyder sig under
Vagtparaderne til at kigge i Slutningskapitlerne, som de dog
kun finder temmelig virkelighedstro trods al Reklamering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
