Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
En Dag vil Skønhedens Genius sætte sig ved Folkenes
Orgel, stige de tusind hvide Marmortrin op og præludere
paany, mægtigt og dybttonende, henover de støvede Tasters
forstummede Rækker.
Og Tonerne vil sige Menneskene:
Hæv Skønhedens bundne Fortryllelse! I skal hige mod
Skønhed. I skal elske Roserne. I skal tro paa Skønheden,
paa Livets gyldne Festdage, paa Lyset. Lad Livet strømme
ind paa Jer, mægtigt brusende som en Springflod efter Ebbe.
I skal bygge Jer en Rosenstad med hvide Elfenbenstaarne. I
skal kysse Prinsessen vaagen i den slumrende Skov. Lad
Sproget tone paany, orkestralt og vildt brusende. Giv hver
og én i Folket en dybrød Rose fra de sovende Skoves sovende
Rosenflor. Sænk Jer i Foraarets gyldengrønne Hav. Hæng
rige Tapeter op under graa Himle. Altid er Himlene fulde
af svævende Ørne, mod dem være Jere Øjne rettede. Bag
ved Smerternes sorte Bjergkæder ligger Livets umaadelige
Enge, med vide Sletters aabne Horisont — dér bor Eders
Ungdomsdrømme.
Alt dette vil ligge i de dybe Toner, og den blaa Blomst
vil dufte og blaane.
Maaske Duften til den Tid ogsaa vil mærkes hos os!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
