18 hvorpaa Lovene overholdtes, samt udøve Medvirkning ved Ordningen af Kommunernes Anliggender. De nærmere Bestemmelser til Udførelsen af de her angivne Grundtræk skulde ikke træffes, forinden de vare tagne under Overvejelse af en Del „oplyste Mænd fra forskjellige Dele af Riget“, som Kongen til den Ende vilde lade sammenkalde. At Julirevolutionen virkelig havde fremkaldt en Trang i Folket til en friere Udvikling af Statsforholdene, fremgik deraf, at, hvor knap end efter vor Tids Begreber den folkelige Medvirkning i Ordningen af de offenlige Anliggender var, som Stænder-Anordningerne stillede i Udsigt, vakte disse dog ikke alene almindelig Tilfredshed rundt omkring i Landet, men tillige en efter Omstændighederne ret livlig offenlig Drøftelse af den heldigste Maade, hvorpaa de givne Grundtræktil en Stænderforfatning kunde udføres. I denne Droøftelse deltog ogsaa den unge Orla Lehmann, idet han dog af Beskedenhed optraadte under Navnløshedens Skjul. Det var i det for Februar 1832 udkomne Hefte af „Maanedsskrift for Literatur“ — stiftet tre Aar forud af en Del af vore paa det aandige Livs Omraade mest udmærkede Mænd, hvoriblandt saadanne Navne som Clausen, David, Forchhammer, Heiberg, Madvig og H. C. Ørsted — at Lehmann under Form af en Anmeldelse af Grev Holstein-Holsteinborgs lille Bog „Om de danske Provindsial-Stænders Væsen og Værd“ søgte Lejlighed til at udtale sig om det samme Emne. Hans Artikel, som han udarbejdede i den dybeste Hemmelighed, gjorde almindelig Opsigt saavel ved den Klarhed og Bestemthed, ja Overlegenhed, hvormed den behandlede sin Gjenstand, som ved den fine og smukke Fremstilling, og den vilde sikkert have gjort det endnu mangefold mere, hvis man havde anet, at det var en 22aarig Student, der her for første Gang fremtraadte i Literaturen. Artikelen fortjener derfor, at vi noget nærmere gaa ind paa den. Den begynder med en Paavisning af, at der i og for sig var aandelig Modenhed nok i Folket til, at det fortjente „at