23 en Modstand mod denne, i hvilken man alt har befrygtet at den mindre oplyste Del af Embedsklassen vil se et Indgreb i dens formentlige Regerings-Eneret.“ Han anbefaler fremdeles umiddelbare Valg og lægger megen Vagt paa det Udviklende i de støorre Sammenkomster mellem Medborgere og den deraf flydende personlige Berøring og Meningsudvexling, hvortil disse Valg ville give Anledning. Endelig udtaler han sig med stor Styrke for, at de tilkommende Stænderforsamlingers Forhandlinger skulle være fuldstændig offenlige, og det baade for Folkets og for Forsamlingernes egen Skyld. „Offenligheden“ — siger han — „maa anses for den ufravigelig nødvendige Betingelse for Vækkelsen og Oplivelsen af den Selvbevidsthed, den Almenaand og det Statsborgersind, hvorpaa efter vor Formening hele Institutionens Værd og Betydning fornemmelig beror. En umaadelig Masse af Indsigt og Kraft, der hidtil slumrede hos Folket eller var druknet i Smaating, vil derved vækkes til et herligt betydningsfuldt Liv. Vor periodiske Presses Frembringelser ville da ikke længer for største Delen være usle, af Styverfængeri avlede og af Pøbelaand opammede Misfostre, vort selskabelige Liv ikke længer gaa til Grunde i lutter Ubetydeligheder, men de ville adles til en livfuld og aandrig Forhandling af de indholdsrigeste og vigtigste Gjenstande“. Omvendt kjender han „Intet, der er bedre skikket til at opdage enhver uædel Bevæggrund end en hel Nations kritisk spejdende Øje, Intet, som stærkere allerede i Fødselen kunde kvæle ethvert lavt egennyttigt Forsæt, end Frygten for at blotte sin egen Slethed for alle sine Medborgere, hvis Omdømme selv den Mægtigste frygter, Intet endeligen, der med større Vægt kunde modarbejde ethvert fordærveligt Forslag end hele Folkets tydelig udtalte Mishag.“ Han imødegaar den Indvending, at Forhandlingernes Offenlighed vilde skræmme Medlemmer, der manglede Talegaver, fra at yde deres Bidrag til Sagernes Drøftelse og give dem, der vare rigt begavede i saa Henseende, for stort Raaderum. Der er nu vel, mener han, ingen Grund til at frygte for, at Folket „til Repræsentanter udnævner saa-