22 Intet undtaget, til evig Tid skal være uskift og udelt (Kongelovens Art. 19), ligesom vi i Oprindelse, Skæbne og Sprog, Juteresse og Tilbøjelighed kun ere een Nation, vi saaledes ogsaa kun maatte faa een Nationalrepræsentation.“ Dernæst berører han Tidsbestemmelserne om, hvor ofte og hvor længe Stænderforsamlingerne skulle holdes, i hvilken Henseende han Intet finder at erindre, men kun fastholder den formentlige Nødvendighed af, at hele Forsamlingen hver Gang fornyes ved nye Valg. Hvad angaar Spørgsmaalet om Valhbeføjelsen, da finder han, at „10,000 Medborgeres Dom, udtalt gjennem hele Distriktets Valg“, turde afgive fornøden Sikkerhed, og kan under alle Omstændigheder ikke indse Grunden til at ville tillxgge Besiddelsen af fast Ejendom større Indflydelse paa Statens Anliggender end f. Ex. Handelen, Industrien eller endog den blotte Kapitalbesiddelse. Men selv om man i saa Henseende vilde se Sagen fra samme Synspunkt som han, vilde det dog være en stor Ensidighed at blive staaende ved de materielle Interesser og i politisk Henseende ikke tillægge de aandige nogen Vægt, og her er der i det Hele et Punkt, man ikke hidtil havde skænket den tilbørlige Opmærksomhed. Han antager, at i alt Fald Enhver, der har taget en Embedsexamen ved Universitetet eller underkastet sig en anden offenlig Prøve, som dermed kan sættes i Klasse, i politisk Henseende bør have samme Ret som den, der ejer et Hus eller nogle Tønder Hartkorn, og han tror overhovedet, at man ved Ordningen af Valgretten i Betragtning af vor Folkekarakter mindre skal frygte for en altfor hovedkulds Fremtrængen end for Stillestaaen. Kronens Valgret erklærer han sig ubetinget imod. Med Hensyn til Valgbarheden finder han, at en Bestemmelse, der gjorde større Fordringer til denne end til Valgdygtigheden — en modnere Alder maaske undtagen — ikke blot vilde være aldeles ufornøden, men tillige højst betænkelig, ligesom han ogsaa erklærer sig for Embedsmænds Valgbarhed; thi „ved at udelukke Embedsmændene fra Repræsentationen vilde man kun altfor let bevirke, at de allerede fra Først af kom til at danne