- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
25

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25 i Stand til at optræde belærende og overbevisende ligeoverfor den dannede Almenhed i et vigtigt fædrelandsk Anliggende. Men det bliver dobbelt mærkværdigt, naar man veed, i hvilken Grad selv den overvejende Flerhed af Folkets iøvrigt mest dannede Mænd var blottet for de første politiske Begreber. Elleve Aar senere lød fra den Side, der kæmpede for en friere Udvikling af vore Samfundsforhold, en offenlig Dom over hin Artikel paa, at „de Bedste iblandt os næsten ubetinget endnu ville underskrive enhver hans Ytring, ethvert hans Ønske, ja næsten ethvert hans Ord, forudsat at vi ikke kunne faa en Konstitution“ ud af Stænder-Indretningen. Allerede i den nysomtalte Artikel havde Lehmann i Forbigaaende udtalt sig for det Rigtige i at indromme Island en særegen Repræsentation. Af B. Einarsons Skrift „Om de danske Provindsialstænder med specielt Hensyn paa Island“ tog han Anledning til i en ny Artikel i samme Maanedsskrifts Hefte for Juni 1832 at fremkomme med en udførligere Paavisning af, at man „uden mindste Frygt for, at Uddannelsen og Forstærkelsen af Islands Nationalitet vil bevirke en Løsrivelse fra Danmarks Interesser, en Slappelse af de Baand, der knytte det til os“, kunde og burde give det en særlig raadgivende Forsamling ved en Gjenoplivelse af Althinget, en „Institution, som gjennem otte Aarhundreder har udgjort Landets Stolthed, og som for dette Folk, hvis Liv er Historien, endnu lever i et med hellig Ærefrygt bevaret og plejet Minde“. Han benyttede derhos Lejligheden til paany alvorlig at bekæmpe den Anskuelse, at de enkelte Bestemmelser i Anordningen af 28de Maj 1831 skulde anses for den vordende Stænder-Indretnings urokkelige Grundvold, hvori ingen Tøddel kunde tænkes ændret. Men den største Interesse frembyder Artiklen netop ved den Lighed i Grundanskuelsen om Islands Forhold til Danmark, der er mellem Forfatterens Standpunkt dengang og da han 37 Aar senere som Ordfører for Landsthingets Udvalg angaaende den islandske Forfatningssag kæmpede med samme Varme for Islands velbegrundede Selvstændighedskrav som imod et is-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free