25 i Stand til at optræde belærende og overbevisende ligeoverfor den dannede Almenhed i et vigtigt fædrelandsk Anliggende. Men det bliver dobbelt mærkværdigt, naar man veed, i hvilken Grad selv den overvejende Flerhed af Folkets iøvrigt mest dannede Mænd var blottet for de første politiske Begreber. Elleve Aar senere lød fra den Side, der kæmpede for en friere Udvikling af vore Samfundsforhold, en offenlig Dom over hin Artikel paa, at „de Bedste iblandt os næsten ubetinget endnu ville underskrive enhver hans Ytring, ethvert hans Ønske, ja næsten ethvert hans Ord, forudsat at vi ikke kunne faa en Konstitution“ ud af Stænder-Indretningen. Allerede i den nysomtalte Artikel havde Lehmann i Forbigaaende udtalt sig for det Rigtige i at indromme Island en særegen Repræsentation. Af B. Einarsons Skrift „Om de danske Provindsialstænder med specielt Hensyn paa Island“ tog han Anledning til i en ny Artikel i samme Maanedsskrifts Hefte for Juni 1832 at fremkomme med en udførligere Paavisning af, at man „uden mindste Frygt for, at Uddannelsen og Forstærkelsen af Islands Nationalitet vil bevirke en Løsrivelse fra Danmarks Interesser, en Slappelse af de Baand, der knytte det til os“, kunde og burde give det en særlig raadgivende Forsamling ved en Gjenoplivelse af Althinget, en „Institution, som gjennem otte Aarhundreder har udgjort Landets Stolthed, og som for dette Folk, hvis Liv er Historien, endnu lever i et med hellig Ærefrygt bevaret og plejet Minde“. Han benyttede derhos Lejligheden til paany alvorlig at bekæmpe den Anskuelse, at de enkelte Bestemmelser i Anordningen af 28de Maj 1831 skulde anses for den vordende Stænder-Indretnings urokkelige Grundvold, hvori ingen Tøddel kunde tænkes ændret. Men den største Interesse frembyder Artiklen netop ved den Lighed i Grundanskuelsen om Islands Forhold til Danmark, der er mellem Forfatterens Standpunkt dengang og da han 37 Aar senere som Ordfører for Landsthingets Udvalg angaaende den islandske Forfatningssag kæmpede med samme Varme for Islands velbegrundede Selvstændighedskrav som imod et is-