42 skrift til Roskilde Stænder om, at disse i deres forestaaende Samling vilde tage vor Trykkefriheds hele daværende Tilstand under Overvejelse. Som mislige Bestemmelser i den gjældende Presselovgivning, der formentlig burde ophæves eller i alt Fald nærmere begrændses, henledede Lehmann Opmærksomheden paa Plakaten af 1814 om det Polititilsyn, der skulde gaa forud for trykte Sagers Udgivelse, og som gjorde det muligt for Regeringen at beslaglægge og saggive et Skrift, uagtet det ikke var offenliggjort, medens det til Begrebet af en Presseforseelse dog hører, at den paaankede Ytring er offenliggjort — paa Forbudet i Plakaten af 1810 mod Meddelelsen af politiske Nyheder og Efterretninger i ikke privilegerede Blade, der berøvede den uafhængige Dagspresse det Stof, der havde den største Interesse, og som efterhaanden var blevet et Led i den almindelige Dannelse, medens Censuren over de privilegerede Blade holdt enhver ærekjær og frisindet Mand borte fra disses Spalter — paa Plakaten af 1805, hvis Forbud mod Rygters Offenliggjørelse enten var umuligt at overholde eller ogsaa omtrent maatte tilintetgjøre enhver Meddelelse af indenlandske Efterretninger — endelig paa Plakaten af 1837, der straffede Forfattere for Mangel paa pligtskyldig Opmærksomhed. Han øonskede endvidere, at Censuren for domfældte Forfattere ligesom enhver anden Retsvirkning af en Dom først maatte indtræde, naar Dommen var endelig og ikke længer kunde paaankes, og at det maatte indskærpes alle Vedkommende, at det kun er Domstolene, som efter lovlig Omgang have at afgjøre, hvad Enhver, der ikke er under særlig Censur, har Tilladelse til gjennem Trykken at offenliggjøre, ligesom han endelig ønskede det udstedte Forbud mod to frisindede norske Blades Indbringelse her i Riget ophævet. Lehmann havde af Erfaring lært ikke at være altfor tryg med Hensyn til sit Andragendes Skæbne. Han lagde derfor sine Medrepræsentanter varmt paa Sinde i alt Fald at skænke Sagen en alvorlig Forhandling, hvis Virkninger ikke vilde være indskrænkede til Selskabet selv, men „bidrage ikke lidet til at klare, styrke og oplive den offenlige