52 Beboere lovedes der broderlig Understøttelse i enhver berettiget Anke og Tilslutning til enhver hæderlig Stræben efter større borgerlig Frihed. Men paa den anden Side erklæredes der aaben Kamp mod alle Tilbøjeligheder og Rænker, der gik ud paa Statens Søndersplittelse, og i nøje Forbindelse hermed hed det fremdeles: „Den samme Agtelse, som vi skylde den germaniske Nationalitet hos de med os under samme Scepter forenede Tydskere ville vi naturligvis fordre for vor danske Nationalitet og vort danske Sprog, hvilke vi derfor efter Evne ville forsvare mod al Fornærmelse og Undertrykkelse“. Endelig opstilledes det endnu som Udgivernes Formaal at virke for Simpelhed, Offenlighed og Besparelser i Statsforvaltningen, for en hensigtsmæssig Ordning af Forsvarsvæsenet, for Kommunernes Selvstændighed, for Bondestandens fuldstændige Frigjørelse og Opkomst o. s. fr. Her var saaledes de Fordringer, som den nye Tids Mænd opstillede paa alle Stats- og Folkelivets Omraader, udtalte saa fuldstændig og uforbeholdent, at det uvilkaarlig forbavser. Endnu sad jo nemlig den gamle Frederik VI trods sine næsten 72 Aar stærk og aandsfrisk paa sin Throne. Endnu kun et halvt Aar i Forvejen havde han umiddelbart ved Reskript tilrettevist Trykkefriheds-Selskabets saakaldte „Skriftkomite“, hvori bl. A. ogsaa Lehmann havde Sæde, for en frimodig Udtalelse i Folkebladet om vort Finansvæsen og truet den og Selskabet med „yderligere Ubehageligheder“, hvis Saadant gjentoges. Men hin Indbydelse var skreven ligesom i Forudfølelsen af, at det ikke kunde vare længe, inden den gamle Tid sank i Graven med den gamle Konge og den nye kom til Roret med Thronfølgeren Prins Kristian. Til ham saa Fremskridtets Mænd hen med lyse Forventninger. Selv Barn af en yngre Tid maatte han, højt begavet og dannet, som han var, antages at samstemme med dennes Anskuelser og Følelser. I den korte Tid, han 25 Aar tidligere havde siddet paa Norges Throne, havde han været med at grundlægge dette Broderlands poli-