51 fattet Indbydelse til Subskription paa det saaledes paatænkte Blad, der udførlig og frimodig udtalte sig om de Grundsætninger, det vilde forfægte. Det erklæredes heri for Udgivernes Overbevisning, „at det konstitutionelle Kongedømme er den Statsform, som fuldkomnest svarer til den evropæiske Civilisations historisk begrundede Tilstand, den Statsform, som mest begunstiger alle gode Kræfters frie Udvikling og bedst sikrer et oplyst og retelskende Folk Fremgang i Dyd og Velvære.“ J Henhold hertil vilde de for det Første „søge at udbrede Kundskab til frie Samfundsformer og Kjærlighed til et frit Folkeliv og stræbe at befæste det Borgersind og de Dyder, hvorved et Folk gjør sig værdigt til Frihed.“ De vilde vel med undersaatligt Sind nære den Ærefrygt, „der skyldes Fyrstens Person og hans Viljes Renhed“, men ved Siden deraf stræbe af al Magt „at virkeliggjøre den moralske Ansvarlighed, der paahviler alle Kongens Raadgivere ligeoverfor en oplyst offenlig Mening“. De vilde slutte sig nøje til Stænder-Indretningen, „søge at udbrede Kundskab til Forhandlingerne, at forplante dem over i hele Nationens Tænkning, skærpe Folkets Tilsyn med sine Udvalgtes Færd og saaledes bidrage deres Skærv til, at denne Institution maa vorde stærk i Folket og da tillige stærk ved Folket“, men Alt dog i sikkert Haab om dens fremtidige Udvikling. Et Formaal for deres Stræben skulde det fremdeles være at „udbrede Erkjendelsen og styrke Overbevisningen om, hvor stort et Gode Trykkefrihed er, og hvor uundværlig den navnlig er under en Statsforfatning som vor“, og idet de vel samvittighedsfuldt vilde holde sig den bestaaende Presselovgivning efterrettelig, vilde de dog vedholdende minde om, hvor ufuldkommen den var, og modsaætte sig enhver vilkaarlig Indskrænkning deri. Følelsen af Stammefrændskabet mellem Nordens Folk vilde de af al Magt levendegjøre samt bekæmpe de Fordomme og udsone de Interesser, som kunde træde i Vejen for at fremme det videst mulige Samkvem mellem dem paa det aandige og materielle Livs Omraade. Hertugdømmernes 4*