- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
55

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 godkjendt uden nogen Ændring; men med at faa Udkastet gjengivet i en passende Renskrift var der gaaet saa megen Tid til Spilde, at han og hans Medindbydere kom en Time for sent. Denne Ventetid var af Sagens Modstandere benyttet til at vinde Tilslutning til deres Anskuelser. Mange Stemmer rejste sig imod den ytrede Tanke, og i den stormende og lidenskabelige Drøftelse stod Lehmann længe ene, forfægtende sit Forslag med urokkelig Udholdenhed, indtil endelig Magister D. G. Monrad, som her for første Gang lod sin indtrængende Tale høre i en offenlig Forsamling, kom ham til Hjælp. Forst efter Midnat skred man til Afstemning. Indgivelsen af en Adresse efter det af Lehmann affattede Udkast vedtoges, og fra Kl. 7 til 9 næste Morgen henlaa denne til Underskrift. Halvtredje hundrede akademiske Borgere tegnede deres Navne under den, og i Spidsen for de øvrige dertil udsete Deltagere i Mødet — hvoriblandt Hother Hage, Monrad og Karl Ploug — forelæste Lehmann den allerede samme Formiddag for Kongen og overrakte den i hans Hænder. Efter nogle indledende Ord om den Bevægelse, hvormed Studenterne havde modtaget Budskabet om Frederik VI.s Død, og en undersaatlig Lykønskning til hans Eftermand, mindede Adressen om, at det, da denne sidste altid havde været „en trofast Dyrker og nidkjær Beskytter af Videnskab og Kunst“, var helt naturligt, at Danmarks studerende Ungdom var blandt de Første, der med glad Forventning hilsede den nye Regering. En af de vigtigste Betingelser for de aandelige Interesser, som denne Ungdom repræsenterede, var Trykkefriheden, og i Kongens oplyste og frisindede Karakter saa Underskriverne en Borgen ikke alene for, „at den vil vorde befriet for alle de trykkende Baand, som nu hæmme dens gavnlige Virksomhed“, men ogsaa for, „at Frihed i alle gode Kræfters Udvikling, Frihed navnligen ogsaa i Ordningen af de store Samfundsforhold, hvori enhver enkelt Stræben hviler, og hvoraf alt højere Opsving og al aandig Fremgang er betinget“, i ham vilde finde en kraftig Befordrer. „Deres Majestæt har“ — hed det i Fortsættelsen af denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free