Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanke — „forlængst givet Verden et usvigeligt Pant paa den
Aand, der vil besjæle Deres Regering, ved at skænke et elsket
Broderfolk, der i Aandskultur visselig ikke stod over os Danske,
den Forfatning, som har kaldt dets slumrende Krafter til Live
og i Historiens Aarbøger beredt Deres Majestæt en Hæder,
som det nu er givet Dem paa den herligste Maade at stadfæste.“
Kongen tog meget naadig mod Lehmann og hans
Ledsagere og bevidnede dem sin Paaskjønnelse af den Aand, i
hvilken Adressen var affattet, idet han deri saa et nyt Bevis
paa den Hengivenhed for ham, som Studenterne stedse havde
lagt for Dagen. Ingen, forsikkrede han dem, erkjendte mere
end han „Almenaandens frugtbringende Virkninger paa alle
Statens og Videnskabens Forhold“, men skulde en fremskridende
Udvikling føre til det forønskede Maal, maatte den støtte sig
til Erfaringens Lærdomme. Hans Forgænger havde allerede
gjort et stort Skridt fremad ved Stændernes Indførelse, der
aabnede Folket fuldstændig Adgang til at faa dets Ønsker
nedlagte for Thronens Fod; derved maatte man nu blive staaende.
Adressen henviste vel til den norske Grundlov; men det maatte
vel erindres — og det bad han sine Tilhørere særlig at lægge
Mærke til — at den var fremkommen under ganske særegne
Omstændigheder. Havde det ikke dengang været nødvendigt saa
hurtig at ordne Landets Forhold, var han overbevist om, at
hin Grundlov vilde være bleven bedre og den paafølgende
Udvikling sikrere. I hans Stilling var der i det Hele mange
Hensyn at tage i Betragtning, og hvor meget han end erkjendte
Nødvendigheden af saavidt muligt at forbedre Statsforvaltningen,
maatte han dog først spørge Erfaringen til Raads. „De nævne
Trykkefriheden“ — vedblev han — „den har ingen varmere
Ven end mig, og jeg erkjender fuldkommen, at det ogsaa for
Staten og de offenlige Forhold er gavnligt, at man udvexler
sine Tanker“. Men Trykkefriheden maatte begrændses ved
Love, og da det var Misbrugen, der gjorde Indskrænkninger
nødvendige, vilde det for en stor Del bero paa den Brug, der
gjordes især af Dagspressen, hvor fri den vilde blive. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0076.html