Tanke — „forlængst givet Verden et usvigeligt Pant paa den Aand, der vil besjæle Deres Regering, ved at skænke et elsket Broderfolk, der i Aandskultur visselig ikke stod over os Danske, den Forfatning, som har kaldt dets slumrende Krafter til Live og i Historiens Aarbøger beredt Deres Majestæt en Hæder, som det nu er givet Dem paa den herligste Maade at stadfæste.“ Kongen tog meget naadig mod Lehmann og hans Ledsagere og bevidnede dem sin Paaskjønnelse af den Aand, i hvilken Adressen var affattet, idet han deri saa et nyt Bevis paa den Hengivenhed for ham, som Studenterne stedse havde lagt for Dagen. Ingen, forsikkrede han dem, erkjendte mere end han „Almenaandens frugtbringende Virkninger paa alle Statens og Videnskabens Forhold“, men skulde en fremskridende Udvikling føre til det forønskede Maal, maatte den støtte sig til Erfaringens Lærdomme. Hans Forgænger havde allerede gjort et stort Skridt fremad ved Stændernes Indførelse, der aabnede Folket fuldstændig Adgang til at faa dets Ønsker nedlagte for Thronens Fod; derved maatte man nu blive staaende. Adressen henviste vel til den norske Grundlov; men det maatte vel erindres — og det bad han sine Tilhørere særlig at lægge Mærke til — at den var fremkommen under ganske særegne Omstændigheder. Havde det ikke dengang været nødvendigt saa hurtig at ordne Landets Forhold, var han overbevist om, at hin Grundlov vilde være bleven bedre og den paafølgende Udvikling sikrere. I hans Stilling var der i det Hele mange Hensyn at tage i Betragtning, og hvor meget han end erkjendte Nødvendigheden af saavidt muligt at forbedre Statsforvaltningen, maatte han dog først spørge Erfaringen til Raads. „De nævne Trykkefriheden“ — vedblev han — „den har ingen varmere Ven end mig, og jeg erkjender fuldkommen, at det ogsaa for Staten og de offenlige Forhold er gavnligt, at man udvexler sine Tanker“. Men Trykkefriheden maatte begrændses ved Love, og da det var Misbrugen, der gjorde Indskrænkninger nødvendige, vilde det for en stor Del bero paa den Brug, der gjordes især af Dagspressen, hvor fri den vilde blive. Han