Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
sig ogsaa Luft gjennem „Fædrelandets“ Spalter, Bladet stillede
sig afgjort som Modstander af Regeringen, og der udbrød en
Kamp mellem det og Magthaverne.
I denne Kamp var Sol og Vind imidlertid højst ulige
fordelte. Havde en uafhængig og frisindet Presses Kaar
allerede i Frederik VIs Dage været møjsommelige og
tornefulde, værre bleve de dog under Kristian VIII. Denne havde
vel i sit Svar paa en Adresse fra Trykkefriheds-Selskabet
gjentaget den Forsikring, han en Uges Tid i Forvejen havde
givet Lehmann og hans Fæller, om, at Trykkefriheden i ham
havde en varm Ven, og tilføjet: „Jeg forlanger ikke mere end
Sandhed, thi kun Sandheden kan Regeringen ønske bliver
gjældende; derfor hilser jeg Dem som Sandhedens
Bundsforvandte.“ Men det er svært for en Konge at høre
Sandheden, naar den er ubehagelig, og ligeoverfor den uforbeholdne
og — det skal villig indrommes — stundom vel drøje Maade,
hvorpaa Pressen angreb hans Holdning som Hersker, blev
han snart saa pirrelig, at er der Noget, han i sin Regeringstid
kan siges at have ført en Krig mod paa Liv og Død, saa er
det Pressen. Retlig Tiltale for Presseforseelser og, hvad
der var endnu værre, Beslaglæggelse af Blade ved
Øvrigheds-Foranstaltning hørte ligefrem til Dagens Orden. Særlig
frembød Forbudet mod ikke-privilegerede Blades Meddelelse af
politiske Nyheder og Efterretninger — et Begreb, der af
Kancelliet udvidedes ud over enhver rimelig Grændse — et
velkomment Paaskud til Undertrykkelse af, hvad der ikke var
Magthaverne behageligt at hore. Som Følge af hin Plakat af 1837,
der hjemlede Idommelsen af Straf for „Mangel paa
pligtskyldig Opmærksomhed“, steg Antallet af Domfældelser i
Pressesager i et utroligt Omfang. Da hver saadan jo medførte Censur
for den Paagjældende, blev det nødvendigt for de fleste
kjøbenhavnske Blade, over hvilke det især gik ud, hvert Øjeblik at
skifte ansvarlig Redaktør, saaledes at denne i mangt et
Tilfælde var en udenfor al Deltagelse i det egenlige Arbejde ved
Bladet staaende Person, der kun lagde Navn til, forat de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0082.html