64 træk passer dog hint Billede allerede paa Kongens første Regeringsaar, og der var derfor al Anledning til at gjentage den Henvendelse til Stænderne, hvortil Lehmann 1838 i Trykkefriheds-Selskabet havde givet Stødet. Han var nu selv i Forening med Clausen, David, Hvidt og Monrad Medlem af Selskabets Skriftkomite, og fra denne rettedes der et nyt Andragende til Stænderne, der i det Væsenlige indeholdt de samme OØnsker som det forrige. Denne Gang naaede begge Stænderforsamlinger at faa Behandlingen af Andragendet afsluttet, og uagtet den kongelige Kommissarius gjorde Sit til ogsaa at bringe denne Sag til at strande, vedtog dog Stænderne med overvejende Stemmeflerhed at anholde om Ophævelsen af Plakaterne af 1810 og 1814, den jydske tillige om Ophævelse af Plakaten af 1805. Dette Skridt førte dog ikke til det attraaede Maal. Kongens Svar gik nemlig ud paa, at han ikke kunde finde det stemmende med sine Herskerpligter at indrømme de ansøgte Lempelser i Presselovgivningen uden dermed at forbinde andre Bestemmelser, der kunde tjene til at værne imod den forøgede Misbrug af Pressen, som under de daværende Forhold vilde være at befrygte af hine Lempelser. — I og for Trykkefriheds-Selskabet vedblev Orla Lehmann, der den 31te Marts 1841 indtraadte i Bestyrelsen for samme, ogsaa i den følgende Tid at virke. Men vi skulle ikke længer følge hans Deltagelse i hint Selskabs Arbejder og Forhandlinger nu, da det var ham forbeholdt at optræde paa større Skuepladse. Nytaarsdag 1840 havde Kjøbenhavn faaet sin nye Kommunal-Forfatning, og ved de første efter Forordningens Udkomst foretagne Valg blev Lehmann den 9de April samme Aar kaaret til Borgerrepræsentant. Han modtog saaledes inden sit fyldte 30te Aar det første offenlige Tillidshverv af erkjendtlige Medborgere. Snart skulde han imidlertid modtage et endnu betydningsfuldere. Valget til Stænderne for Aarene 1842—46 skulde foretages henimod Slutningen af 1840. Fra to forskjellige Valgkredse fik Leh-