Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
aand og af andre Omgivelser, stille sig i et andet Forhold til
Bondestanden, end han havde gjort — og hvad Sikkerhed
kunde saa denne finde i den kongelige Enevælde? Vilde
altsaa Bønderne sikre sig, hvad de havde opnaaet, og aabne sig
Udsigt til at naa, hvad de endnu med Ret og Billighed kunde
attraa, maatte de slutte sig til Ønsket om en fri Forfatning,
der vilde give hele Nationen og særlig ogsaa deres Udvalgte
Medvirkning i Lovgivningen. Men selv under en slig
forandret Forfatning vilde jo Kongen vedblive at være den Første
i Staten, den, uden hvis Vilje og Samtykke Intet kunde
blive Lov, og der kunde følgelig ikke være Tale om at tage
Magten fra ham og give den til Stænderne, saameget mindre
som Kongen jo, saaledes som Enevælden efterhaanden havde
udviklet sig, end ikke under den bestaaende Forfatning i
Virkeligheden havde den hele Magt. Og gav man Stænderne
Andel i Magten, hvad vilde da Følgen blive? „Selvfølelse og
Selvbevidsthed, Glæde og Virkelyst vil vaagne i hver dansk
Mands Bryst. Regeringen vil vinde i Dygtighed og Styrke,
Skatterne ville blive ringere, eller i det Mindste ville de
offenlige Midler blive anvendte paa en nyttigere Maade. I
Kommunerne, i Sognene, Amterne og Byerne, ville mange brave
Folk, hvis Kræfter nu ligge ubenyttede, faa Lejlighed og Lyst
til at virke for deres Medborgere, og selv rent private
Foretagender ville trives bedre, naar der er Mere tilladt, Mindre
forbudt, hvor Friheden sikrer Retten, styrker Modet, letter
Bevægelsen. Kort sagt, det vil blive lettere at gjøre noget
Godt, vanskeligere at gjøre noget Slet, vanskeligst at gjøre —
slet Ingenting.“ Særlig dvælede Taleren endnu ved
Skattebevillingsrettens Fordele. Den vilde forøge Folkets Kræfter
til at bære de Byrder, som Nationens Ære og Frihed og
ethvert i Sandhed nyttigt og ædelt Foretagende fordrer, og paa
den anden Side være et Værn mod Misbrug af de offenlige
Midler. At det skulde være Hensigten smaalig at afknappe de
Udgifter, som Kongens Værdighed og Kronens Glands
udfordrede, var en Mistanke, hvorimod han udtrykkelig værgede sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0087.html