Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
de omspurgte Komiteer, idet der — som Betænkningen i
Datidens underdanige Sprog udtrykte sig — ikke skjønnedes
rettere, end at Stænderne havde god Grund til at udtale deres
„taknemmelige Erkjendelse af det landsfaderlige Sindelag, som
aabenbarer sig i den allerhøjeste Meddelelse; thi Hans
Majestæt har herved ikke alene i Almindelighed kundgjort, hvorledes
den af Forsamlingen indstændig ønskede Udvikling af
Stænder-Institutionen ligger ham paa Hjerte, men han har tillige
anvist en Forbindelse mellem de hidtil adstilte
Stænderforsamlinger ved Oprettelsen af en ny i sit Væsen folkelig Institution,
som vi tør haabe anordnet efter ikke mindre frisindede
Grundsætninger end dem, som ere fulgte ved Ordningen af den
nærværende Stænder-Institution, og som da vil kunne blive en i
Sandhed hensigtsmæssig Udvikling af denne til Ære for Kongen
og til Held for Folket.“
Lehmann havde, som han senere bemærkede, for sit
Vedkommende underskrevet denne Udvalgs-Betænkning med den
romerske Kejser Neros bekjendte Ord: „Gid jeg aldrig havde lært
at skrive!“ og i det særdeles udførlige Foredrag — det, om
hvilket det siden hed i „Fædrelandet“, „at man visselig ikke
skal opvise dets Mage i den roskildske Forsamlings Aarbøger“
— hvori han, efterat Betænkningen var forelagt Forsamlingen,
begrundede sin særegne Stilling til Sagen, fremhævede han med
stor Styrke, at det ikke var uden Betænkeligheder og kun efter
den alvorligste Overvejelse, at han havde bekvemmet sig til
dette Skridt. Hans Overbevisning om, at Selvregering
gjennem fritvalgte Repræsentanter er en sædelig og historisk
Nødvendighed for ethvert Folk, som er kommet til en vis Grad af
aandig og materiel Modenhed, skulde visselig være det, han
mindst af Alt i Stænderforsamlingen kunde fornægte. Hans
Tanke havde ogsaa været den, i Forsamlingen at indbringe et
et særligt Andragende om, at der maatte skænkes Landet en
fri Forfatning, og han vilde have gjort det med fuld
Bevidsthed om, at raadgivende Provindsial-Stænder og — tilføjede
han — „at navnlig den nærværende Forsamling hverken har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0100.html