- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
80

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 de omspurgte Komiteer, idet der — som Betænkningen i Datidens underdanige Sprog udtrykte sig — ikke skjønnedes rettere, end at Stænderne havde god Grund til at udtale deres „taknemmelige Erkjendelse af det landsfaderlige Sindelag, som aabenbarer sig i den allerhøjeste Meddelelse; thi Hans Majestæt har herved ikke alene i Almindelighed kundgjort, hvorledes den af Forsamlingen indstændig ønskede Udvikling af Stænder-Institutionen ligger ham paa Hjerte, men han har tillige anvist en Forbindelse mellem de hidtil adstilte Stænderforsamlinger ved Oprettelsen af en ny i sit Væsen folkelig Institution, som vi tør haabe anordnet efter ikke mindre frisindede Grundsætninger end dem, som ere fulgte ved Ordningen af den nærværende Stænder-Institution, og som da vil kunne blive en i Sandhed hensigtsmæssig Udvikling af denne til Ære for Kongen og til Held for Folket.“ Lehmann havde, som han senere bemærkede, for sit Vedkommende underskrevet denne Udvalgs-Betænkning med den romerske Kejser Neros bekjendte Ord: „Gid jeg aldrig havde lært at skrive!“ og i det særdeles udførlige Foredrag — det, om hvilket det siden hed i „Fædrelandet“, „at man visselig ikke skal opvise dets Mage i den roskildske Forsamlings Aarbøger“ — hvori han, efterat Betænkningen var forelagt Forsamlingen, begrundede sin særegne Stilling til Sagen, fremhævede han med stor Styrke, at det ikke var uden Betænkeligheder og kun efter den alvorligste Overvejelse, at han havde bekvemmet sig til dette Skridt. Hans Overbevisning om, at Selvregering gjennem fritvalgte Repræsentanter er en sædelig og historisk Nødvendighed for ethvert Folk, som er kommet til en vis Grad af aandig og materiel Modenhed, skulde visselig være det, han mindst af Alt i Stænderforsamlingen kunde fornægte. Hans Tanke havde ogsaa været den, i Forsamlingen at indbringe et et særligt Andragende om, at der maatte skænkes Landet en fri Forfatning, og han vilde have gjort det med fuld Bevidsthed om, at raadgivende Provindsial-Stænder og — tilføjede han — „at navnlig den nærværende Forsamling hverken har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free