82 Forbindelse mellem Udvalgte fra hine to Landsdele vilde gjøre det klart for begge Parter, hvor stort et Fællesskab i Interesser der var tilstede. Han fremhævede særlig, at det, hvis Holsten skulde gjøre Modstand mod det foreliggende Forslag, var hans Onske, at det alligevel maatte gjennemføres for Kongerigets og Sønderjyllands Vedkommende. Derimod vilde han aldrig kunne gaa ind paa, men af al Magt modsætte sig Tanken om en stadig Forening af de Udvalgte fra den sønderjydske og den holstenske Stænderforsamling til Forhandling af Anliggender, som maatte agtes fælles for dem. Og hvor heldig end en tilsvarende Forening af Medlemmer fra begge Kongerigets Stænderforsamlinger i flere Henseender vilde være, troede han dog, at den „ikke blot vilde være for dyrt kjøbt, men ligefrem en Ulykke, dersom den skulde medføre en tilsvarende Forbindelse mellem de tvende Hertugdømmer“. Til Sagens endelige Behandling stillede Lehmann i Overensstemmelse med et allerede i Betænkningen taget Forbehold et Ændringsforslag til denne, hvorefter det udtrykkelig skulde udtales, at „Folkets Trang til en friere Udvikling af dets Samfundsforhold ikke vilde kunne føle sig tilfredsstillet“ ved de foreslaaede Stænderkomiteer, og i Begrundelsen af dette Forslag udtalte han sig endnu yderligere om sit Forhold til Sagen. Han fandt det ikke overflødigt at minde om, at Meningen med hans Tilslutning til denne ikke var, „som man har udtrykt sig, at grave en Grav for vort politiske Liv“. Men hvorledes var Stillingen? „Paa den ene Side staar der et Middel, som rettelig ordnet og rettelig benyttet paa den bedste Maade synes at kunne føre til Maalet, paa den anden Side det blotte Intet.“ Enhver kunde visselig indbringe et Forfatnings-Andragende, men der var et stort Spring herfra til, at Stænderne gjorde det til sit, og herfra atter til, at det blev Lov, og netop i den konstitutionelle Sags Tjeneste troede han ikke at kunne gjøre noget Bedre og Klogere, end han havde gjort. Der var i Salen blevet ytret Onske om, at Medlemmerne mere vilde lade sig lede af Kjærlighed til Fædrelandet