Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
end af Kjærlighed til Folkestemningen. Han troede, at hans
Færd i denne Sag viste, hvor ganske han delte denne Anskuelse,
og han havde baade forudset og forudsagt, at han ved sin
Indtrædelse i Stænderne vilde komme til at skille sig fra
Folkestemningens mere umiddelbare Standpunkt. Hans
Ændringsforslag fandt selvfølgelig Modstand baade hos den højre Side
og hos den kongelige Kommissarius, der fandt det upassende
at forbitre Anerkjendelsen af Kongens Tilbud ved en slig Ytring,
og det blev ved Afstemningen forkastet med 34 mod 27 Stemmer.
Vi have dvælet saa udførlig ved Lehmanns Stilling til
Sagen om Stænderkomiteerne, fordi den toges ham meget ilde
op af Frihedens yderliggaaende Benner, uagtet en saa trofast
og prøvet Frihedsmands Navn som gamle Hvidts stod ved
Siden af Lehmanns under Betænkningen, ligesom bl. A. baade
Clausen og Drevsen i Stændersalen og Schouw udenfor den
udtalte sig for Forslagets Vedtagelse, medens blandt de mere
bekjendte politijske Mænd kun B. Christensen i Roskilde
erklærede sig derimod. Man bebrejdede Lehmann ligefrem, at
han havde opgivet sig selv, at han havde svigtet hele sin
Fortid ved at gaa ind paa Tanken om de saakaldte „preussiske
Komiteer“, der kun var en Snare fra Regeringens Side for
at faa en egenlig fri Forfatning udskudt i en uvis Fremtid.
Vi have givet Lehmann selv Ordet i et saa vidt Omfang, at
vi ikke behøve at anføre Mere imod disse Bebrejdelser fra hans
Standpunkt end den ene Bemærkning, at hvor varm en
Frihedsven han end var, saa elskede han dog Danmark endnu
højere end Friheden, og det kunde ligge nær nok for ham i
Forslaget om Stænderkomiteer at se en Udvej til muligen at
undgaa den Opløsning af Staten, der allerede i 1842 stod
som en truende Uvejrssky i Horisonten. Men netop i dette
Syn paa Sagen turde hans Fejl have ligget. Var Tanken
traadt i Live, havde der nemlig vistnok været al Grund til at
befrygte, at det var sket paa en Maade, der havde styrket det
schleswigholsteinske Parti istedetfor at svække dets Bestræbelser.
Faren herfor laa allerede deri, at den sønderjydske og den hol-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0103.html