- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
83

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83 end af Kjærlighed til Folkestemningen. Han troede, at hans Færd i denne Sag viste, hvor ganske han delte denne Anskuelse, og han havde baade forudset og forudsagt, at han ved sin Indtrædelse i Stænderne vilde komme til at skille sig fra Folkestemningens mere umiddelbare Standpunkt. Hans Ændringsforslag fandt selvfølgelig Modstand baade hos den højre Side og hos den kongelige Kommissarius, der fandt det upassende at forbitre Anerkjendelsen af Kongens Tilbud ved en slig Ytring, og det blev ved Afstemningen forkastet med 34 mod 27 Stemmer. Vi have dvælet saa udførlig ved Lehmanns Stilling til Sagen om Stænderkomiteerne, fordi den toges ham meget ilde op af Frihedens yderliggaaende Benner, uagtet en saa trofast og prøvet Frihedsmands Navn som gamle Hvidts stod ved Siden af Lehmanns under Betænkningen, ligesom bl. A. baade Clausen og Drevsen i Stændersalen og Schouw udenfor den udtalte sig for Forslagets Vedtagelse, medens blandt de mere bekjendte politijske Mænd kun B. Christensen i Roskilde erklærede sig derimod. Man bebrejdede Lehmann ligefrem, at han havde opgivet sig selv, at han havde svigtet hele sin Fortid ved at gaa ind paa Tanken om de saakaldte „preussiske Komiteer“, der kun var en Snare fra Regeringens Side for at faa en egenlig fri Forfatning udskudt i en uvis Fremtid. Vi have givet Lehmann selv Ordet i et saa vidt Omfang, at vi ikke behøve at anføre Mere imod disse Bebrejdelser fra hans Standpunkt end den ene Bemærkning, at hvor varm en Frihedsven han end var, saa elskede han dog Danmark endnu højere end Friheden, og det kunde ligge nær nok for ham i Forslaget om Stænderkomiteer at se en Udvej til muligen at undgaa den Opløsning af Staten, der allerede i 1842 stod som en truende Uvejrssky i Horisonten. Men netop i dette Syn paa Sagen turde hans Fejl have ligget. Var Tanken traadt i Live, havde der nemlig vistnok været al Grund til at befrygte, at det var sket paa en Maade, der havde styrket det schleswigholsteinske Parti istedetfor at svække dets Bestræbelser. Faren herfor laa allerede deri, at den sønderjydske og den hol- 6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free