Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Forbindelse, men enhver Tanke om en Statsenhed, som mange
Aarhundreders indholdsrige og sørgelige Erfaring har vist er
uopnaaelig, og som, hvis den kunde opnaas, vilde være
uheldbringende for begge Parter. Kun naar vi selv agte den Grændse,
som Naturen og Historien og Retten have anvist os, kun da
kunne vi vente at agtes i vor Berettigelse indenfor denne Grændse.
Denne Grændse, mine Herrer, er Ejderen!“ Slige Ord klang
dengang helt forargelige i Manges Øren; men
Begivenhedernes raske Udvikling overbeviste snart Tusinder og atter
Tusinder om deres Sandhed. P. H. Lorenzen havde Lehmann
allerede forlængst vundet for den Tanke, de udtalte, og for den,
som stod i nøjeste Forbindelse dermed, Tanken om, at Frelsen
for de Farer, hvormed Schleswigholsteinernes
Bestræbelsetruede Danmark, var at søge i Kongerigets og Sønderjyllands
Forening under en fælles fri Forfatning. Det havde været
aftalt mellem dem, at de i Stændersamlingen 1842 hver især
paa Grundlag heraf skulde bringe Forfatnings-Spørgsmaalet
frem, hvori de kun forhindredes — Lorenzen ved den
Medfart, Schleswigholsteinerne lode ham lide, og Lehmann ved den
uventede Fremkomst af Forslaget om Stænderkomiteer.
I Efteraaret 1843 kom tre af de mest fremragende
nordslesvigske Bønder i den fælles Sags Interesse til Kjøbenhavn,
deriblandt den da kun 26aarige, senere saa navnkundige
Lavrids Skau fra Sommersted. Lehmann deltog ikke alene i og
forherligede ved sin Veltalenhed de Festligheder, hvormed
Kjøbenhavnerne bevidnede Gjæsterne deres Medfølelse og
Samstemning, men knyttede ogsaa ved og igjennem dem yderligere
personlige Forbindelser med Kampfællerne i Sønderjylland.
Særlig følte han sig hendragen til Lavrids Skau, hvis rige
Begavelse og ejendommelige, paa engang beskedne og djærve
Væsen, som han senere har sagt, „fortryllede os Alle“, og da
P. H. Lorenzen allerede i Marts 1845 lagdes i Graven,
ktnækket og tilintetgjort af alle de Krænkelser og Forfølgelser,
hvorfor han fra Schleswigholsteinernes Side var Gjenstand,
kom Skau til ligeoverfor Lehmann i visse Maader at indtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0116.html