- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
96

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 Forbindelse, men enhver Tanke om en Statsenhed, som mange Aarhundreders indholdsrige og sørgelige Erfaring har vist er uopnaaelig, og som, hvis den kunde opnaas, vilde være uheldbringende for begge Parter. Kun naar vi selv agte den Grændse, som Naturen og Historien og Retten have anvist os, kun da kunne vi vente at agtes i vor Berettigelse indenfor denne Grændse. Denne Grændse, mine Herrer, er Ejderen!“ Slige Ord klang dengang helt forargelige i Manges Øren; men Begivenhedernes raske Udvikling overbeviste snart Tusinder og atter Tusinder om deres Sandhed. P. H. Lorenzen havde Lehmann allerede forlængst vundet for den Tanke, de udtalte, og for den, som stod i nøjeste Forbindelse dermed, Tanken om, at Frelsen for de Farer, hvormed Schleswigholsteinernes Bestræbelsetruede Danmark, var at søge i Kongerigets og Sønderjyllands Forening under en fælles fri Forfatning. Det havde været aftalt mellem dem, at de i Stændersamlingen 1842 hver især paa Grundlag heraf skulde bringe Forfatnings-Spørgsmaalet frem, hvori de kun forhindredes — Lorenzen ved den Medfart, Schleswigholsteinerne lode ham lide, og Lehmann ved den uventede Fremkomst af Forslaget om Stænderkomiteer. I Efteraaret 1843 kom tre af de mest fremragende nordslesvigske Bønder i den fælles Sags Interesse til Kjøbenhavn, deriblandt den da kun 26aarige, senere saa navnkundige Lavrids Skau fra Sommersted. Lehmann deltog ikke alene i og forherligede ved sin Veltalenhed de Festligheder, hvormed Kjøbenhavnerne bevidnede Gjæsterne deres Medfølelse og Samstemning, men knyttede ogsaa ved og igjennem dem yderligere personlige Forbindelser med Kampfællerne i Sønderjylland. Særlig følte han sig hendragen til Lavrids Skau, hvis rige Begavelse og ejendommelige, paa engang beskedne og djærve Væsen, som han senere har sagt, „fortryllede os Alle“, og da P. H. Lorenzen allerede i Marts 1845 lagdes i Graven, ktnækket og tilintetgjort af alle de Krænkelser og Forfølgelser, hvorfor han fra Schleswigholsteinernes Side var Gjenstand, kom Skau til ligeoverfor Lehmann i visse Maader at indtage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free