106 Nummer af „Dansk Ugeskrift“, der indeholdt en Artikel om de preussiske Forhold, blev beslaglagt af Politiet som formentlig stridende mod Plakaten af 1810. Beslaglæggelsen blev stadfæstet af Kancelliet, og Schouw tog sig dette saa nær, at han kort efter — i April 1846 — standsede den nu i 15 Aar fortsatte Udgivelse af hint fortrinlige Ugeskrift. For ikke senere at komme tilbage til Presseforholdene under Kristian VIII skulle vi endnu bemærke, at Stændernes Optræden for Trykkefriheden i 1844 dog ingenlunde blev ganske uden Frugt. Vel afviste Regeringen kort den viborgske Forsamlings Klage over Kancelliet med den Ytring, at samme var fundet „ugrundet“; men den 3dje Juui 1846 udkom der en Anordning, der, om den end snarere udvidede end indskrænkede Forbudet mod politiske Meddelelser i dertil uberettigede Blade, dog i alt Fald aabnede den hidtil savnede Adgang til, at formentlige Overtrædelser heraf undergaves Domstolenes Paakjendelse og derhos indskrænkede det foreløbige Gjennemsyn efter Plakaten af 1814 til Skrifter, der ikke udgjorde mere end 6 Ark. — Rilledet af de Rørelser, der i det Tidsrum, som her sysselsætter os, gik igjennem det danske Folk, og af Orla Lehmanns Forhold til disse, vil ikke blive fuldstændigt, naar vi ikke tillige omtale den nordiske Enhedstanke eller, som den i hine Dage i Almindelighed hed, Skandinavismen. Udviklingen af denne Tanke gik Haand i Haand med Udviklingen af den nationale Tanke i snevrere Forstand. Den blomstrede op samtidig med Bevidstheden om Sønderjyllands Karakter som et væsenlig dansk Land, med den rette Vurdering af Modersmaalets Bevarelse indenfor dets lovlige Grændser og af det nedarvede Fædrelands statsretlige Uafhæugighed. Og jo stærkere en Samstemning og Tilslutning det statsopløsende Parti i Hertugdømmerne fandt i det store Tydskland, desto naturligere var det, at den Erkjendelse herhjemme blev mere levende, at vi i det svenske og norske Folk havde Stammefrænder, og at vi i dem maatte søge et i alt Fald aandeligt Rygstød. Den skan-