Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Nummer af „Dansk Ugeskrift“, der indeholdt en Artikel om de
preussiske Forhold, blev beslaglagt af Politiet som formentlig
stridende mod Plakaten af 1810. Beslaglæggelsen blev
stadfæstet af Kancelliet, og Schouw tog sig dette saa nær, at han
kort efter — i April 1846 — standsede den nu i 15 Aar
fortsatte Udgivelse af hint fortrinlige Ugeskrift. For ikke senere
at komme tilbage til Presseforholdene under Kristian VIII skulle
vi endnu bemærke, at Stændernes Optræden for Trykkefriheden
i 1844 dog ingenlunde blev ganske uden Frugt. Vel afviste
Regeringen kort den viborgske Forsamlings Klage over
Kancelliet med den Ytring, at samme var fundet „ugrundet“; men
den 3dje Juui 1846 udkom der en Anordning, der, om den
end snarere udvidede end indskrænkede Forbudet mod politiske
Meddelelser i dertil uberettigede Blade, dog i alt Fald
aabnede den hidtil savnede Adgang til, at formentlige Overtrædelser
heraf undergaves Domstolenes Paakjendelse og derhos
indskrænkede det foreløbige Gjennemsyn efter Plakaten af 1814 til
Skrifter, der ikke udgjorde mere end 6 Ark.
— Rilledet af de Rørelser, der i det Tidsrum, som her
sysselsætter os, gik igjennem det danske Folk, og af Orla
Lehmanns Forhold til disse, vil ikke blive fuldstændigt, naar vi
ikke tillige omtale den nordiske Enhedstanke eller, som
den i hine Dage i Almindelighed hed, Skandinavismen.
Udviklingen af denne Tanke gik Haand i Haand med Udviklingen
af den nationale Tanke i snevrere Forstand. Den blomstrede
op samtidig med Bevidstheden om Sønderjyllands Karakter som
et væsenlig dansk Land, med den rette Vurdering af
Modersmaalets Bevarelse indenfor dets lovlige Grændser og af det
nedarvede Fædrelands statsretlige Uafhæugighed. Og jo
stærkere en Samstemning og Tilslutning det statsopløsende Parti
i Hertugdømmerne fandt i det store Tydskland, desto naturligere
var det, at den Erkjendelse herhjemme blev mere levende, at vi
i det svenske og norske Folk havde Stammefrænder, og at vi i
dem maatte søge et i alt Fald aandeligt Rygstød. Den skan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0126.html