- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
105

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105 af Udvalget ikke at behøve at fjerne sig fra de øvrige Medlemmer eller at afgive nogen særlig Betænkning. Vel var han især levende overbevist om det Ubillige i Fastsættelsen af saa høje Sikkerhedssummer, som Forslaget opstillede; men han fandt det klogest at give efter saavel med Hensyn til dette som andre Punkter, forat der kunde opnaas fuldstændig Enighed i det, der for ham stod som Kjærnen i hele Sagen, Paastanden paa Ophævelsen af det foreløbige Gjennemsyn. Under Forhandlingerne hævdede han med stor Styrke den ene Gang efter den anden, at Ophævelsen af dette Gjennemsyn var Forudsætningen for den hele Udvalgs-Betænkning, og at, hvis Fordringen herom ikke indrømmedes, vilde den hele offenlige Drøftelse af Nationalitets- og Forfatnings-Spørgsmaalet enten fuldstændig standses eller kun finde sin Frelse deri, at Tingenes egen Fornuft og den historiske Udviklings Medfør er stærkere end Lovgiverens Vilje. Det lykkedes da ogsaa i denne Sag at komme til eu enstemmig Beslutning, der — bortset fra en Masse Ændringer i Lovforslagets endelige Bestemmelser — gik ud paa at opstille Gjennemsynets Ophør som en Betingelse for Forsamlingens Tilslutning til Forslaget. Den Foølelse af Pressefrihedens Værd, der gav sig Vidnesbyrd i denne Beslutning, prægede i det Hele ogsaa Forhandlingerne i Sagen, og Lehmann udtalte sin Glæde herover, ikke alene fordi han haabede, at de vilde udøve en forsonende Virkning paa Regering og Folk, men ogsaa for Forsamlingens egen Skyld, „fordi“ — sagde han — „det ingenlunde er mig ligegyldigt, hvorledes de roskildske Stænder staa i den fornuftige offenlige Mening“. At Pressesagen i den af Kongerigets Stænderforsamlinger, der ellers havde Ord for at være tilbøjelig til endog alt for meget at holde igjen ligeoverfor Tidens Rørelser, enstemmig fik hint Udfald, gjorde et stærkt Indtryk, men mildnede langtfra strax Pressens Vilkaar. I Antallet af Beslaglæggelser uden Lov og Dom og af Tiltaler for virkelige eller formentlige Presseforseelser skete der ingen Formindskelse, og tilsidst slog Lynet ned endog paa den hidtil uangribelige Schouw. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free