- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
108

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108 Madvig o. fl. som Deltager i det nye Forsøg, der gjordes paa at faa dannet en Forening til Fremme af samme Tanke ved Stiftelsen af „det skandinaviske Selskab“. Mærkværdig nok kronedes dette nye Forsøg med Held, idet Regeringen ikke vovede at dræbe hint Selskab i Fødselen saaledes som dets Forgænger. Det fik vel — ligesom Trykkefriheds-Selskabet Aaret efter — et Tilhold om ikke at give sig af med Politik, saafremt det vilde undgaa Opløsning. Men uagtet dette Tilhold vanskelig lod sig følge efter Bogstaven og heller ikke blev det, bestod dog Selskabet uanfægtet i en Række af Aar og virkede ved Foredragsmøder, selskabelige Sammenkomster og Udgivelsen af Smaaskrifter for samme Formaal som det, der var opstillet for dets dødfødte Forgænger. Lehmann valgtes til Medlem af dets føorste Bestyrelse og gjenvalgtes baade 1845 og 1847. Hvor livlig en Virksomhed Selskabet end i sine første Aaringer udfoldede, er det dog en Selvfølge, at dets Paavirkning ikkun kunde spores indenfor et forholdsvis snevrere Omraade. Men i 1845 indtraf en Begivenhed, der paa engang gav Skandinavismen her i Landet et hidtil neppe anet Opsving, det store nordiske Studentermøde, der afholdtes i Kjøbenhavn fra den 23de til den 28de Juni 1845, og hvor for første Gang Ungdommen fra alle Nordens fire Universiteter var repræsenteret. Der er noget vidunderlig Opløftende i, naar en hel Befolkning med eet Slag gribes af en stor historisk Tanke, og noget Saadant var det, der i hine sex Sommerdage foregik i Danmarks Hovedstad. Det var, som om Studenternes Jubel og Begejstring over den Tanke, der havde forenet dem, elektriserede hele Hovedstadens Befolkning. og pludselig rev Bindet fra dens Ojne og lod den se, at de Gjæster, Stadens Volde indesluttede, og de Folk, hvis Blomst de var, ikke vare Fremmede, men Kjød af dens eget Kjød og Ben af dens egne Ben. Vi kunne ikke her indlade os paa en nærmere Udmaling af de enkelte Træk, der over hine Dage kastede et saa gyldent Skær, at det, hvor mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free