119 bevægelsen, som tvertimod efter at have organiseret sig i hint Selskab optraadte mere bevidst og kraftig end nogensinde før, men tildels dog paa den Bitterhed, som den ophævede Foranstaltning havde spredt over Sindene. For Fuldstændigheds Skyld skulle vi iøvrigt bemærke, at Bonde-Cirkulæret ikke lodes uomtalt i den nærmest paafølgende roskildske Stænderforsamling. Der indbragtes en med talrige Underskrifter bedækket Besværing over Kancelliet i Anledning af hin Foranstaltning, over hvilken der nedsattes et Udvalg, hvoraf ogsaa Lehmann blev Medlem. Medens Flertallet i Udvalget kom til den Beslutning at tilraade Forsamlingen ikke at foretage Noget i Anledning af Besværingen, hævdede han med Styrke, at Forenings- og Forsamlings-Frihed maatte anses hjemlet det danske Folk ved Retssædvane, og foreslog Forsamlingen at andrage paa, at ingen Indskrænkning i denne Frihed for Fremtiden skete uden ad Lovgivningsvejen, ligesom ogsaa paa Ophævelsen af de enkelte særlige Forbud eller andre indskrænkende Foranstaltninger, der endnu bestode som Følger af Cirkulæret, efterat dette selv var bortfaldet. Sagen kom ikke til endelig Behandling i Salen; men det var dog nærmest som en Anerkjendelse af Lehmanns Optræden ved denne Lejlighed, at der endnu engang, i December 1846, til Ære for ham og Drevsen blev foranstaltet en Bondefest paa Skydebanen ved Kjøbenhavn, hvor der som Gave fra danske Bønder overraktes ham en Sølvpokal. — Det var saare heldigt, at den Spænding, som Bonde-Cirkulæret havde skabt, mildnedes, thi paa andet Hold vare Forholdene af den Beskaffenhed, at Enighed i det Indre var mere nødvendig end nogensinde. Allerede i de 1844 forsamlede sønderjydske Stænder havde de statsopløsende Tilbøjeligheder givet sig Luft i saadanne Andragender som, at der maatte tilstaas „de forenede Hertugdømmer Schleswig-Holstein“ en fælles Forfatning og Folkerepræsentation, at deres Pengevæsen maatte adskilles fra Kongerigets o. s. fr. Endnu