Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
det dog i hans hele Holdning at spore, at ogsaa han endelig
begyndte at faa Oje for, hvem af hans Undersaatter det var,
han skulde frygte, og hvem han skulde støtte sig til. Eet var
under alle Omstændigheder blevet ham klart, at der maatte
gjøres et højtideligt Skridt i Statsenhedens Interesse, og efter
omstændelige og grundige Undersøgelser og Overvejelser kom da
det bekjendte aabne Brev af 8de Juli 1846. Det
erklærede, at Kongelovens Arvefølge utvivlsomt omfattede
Sønderjylland, og at det var Kongens og hans Efterfølgeres Pligt
og Kald at opretholde Kronens Ret til denne med Danmark
uadskillelig forbundne Landsdel, at der med Henspn til enkelte
Dele af Holsten var Forhold tilstede, som hindrede ham i
med samme Bestemthed at ytre sig om Arvefølgen der, men at
hans Stræben skulde være rettet paa at fjerne disse Hindringer.
Det aabne Brev vakte en fnysende Harme i hele den
schleswigholsteinske Lejr, og det kom paa flere Steder i
Hertugdømmerne til truende Tumulter. Indsigelser mod dets baade
historisk og retlig saa utvivlsomme Erklæring om Arveretten til
Sønderjylland indløb der i Mængde, deriblandt ogsaa fra
Hertugen af Augustenborg, som nu, paa engang brydende det
Rænkespil, hvormed han hidtil havde bedaaret sin kongelige
Svoger, nedlagde Indsigelse ikke alene hos denne, men endog
hos den tydske Forbundsdag. I hele Tydskland, hvis
formaaende Blade allerede gjennem en lang Aarrække væsenlig
for augustenborgske Penge havde optaget spidsfindige og
løgnagtige Artikler om Forholdene i Hertugdømmerne og derved
efterhaanden hos Befolkningen skabt et lidenskabeligt Had mod
Danmark, sluttede Landdage og Stænderforsamlinger sig til
disse Indsigelser, ja selv den tydske Forbundsdag, der 23 Aar
i Forvejen havde erklæret Sønderjylland sig aldeles
uvedkommende, inddrog nu dette danske Landskabs Forhold i sine
Forhandlinger. Hele denne Storm havde dog i alt Fald een god
Følge. Nu endelig fik nemlig Prins Frederik af Noer
Afsked fra alle sine højtbetroede Stillinger. Grev Josef
Reventlow-Criminil og sex Medlemmer af Fællesregeringen paa Gottorp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0141.html