- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
122

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 delte Skæbne med ham. L. N. Scheel blev Præsident i denne og Grev Karl Moltke i det saakaldte slesvigholstenske Kancelli i Kjøbenhavn, begge Holstenere, men Kongen tro. I de holstenste Stænder, der sammentraadte Ugedagen efter det aabne Brevs Udstedelse, blev det tilkjendegivet, at Regeringen ikke vilde modtage noget Andragende, der gik paatvers af hint Aktstykke. Forsamlingen vedtog ikke desmindre en bestemt Indsigelse derimod og besluttede, da Kommissarius vægrede sig ved at modtage den, at indsende samme til den tydske Forbundsdag. Derefter gik Medlemmerne fra hinanden, saa at der ikke stod Andet tilbage for Regeringen end at opløse Forsamlingen, hvad der skete i Midten af den paafølgende Maaned. Omtrent paa samme Vis gik det med den i Oktober sammentraadte sønderjydske Stænderforsamling. Ogsaa den skiltes ad i fuldstændig oprørsk Holdning og opløstes i Begyndelsen af December. Paa denne Side af Kongeaaen var man vel tilfreds med, at Regeringen endelig havde besluttet sig til at gjøre et Skridt til Fordel for den saa haardt anfægtede Statsenhed; men man følte med Bekymring, at Regeringen i Maaden, hvorpaa det var gjennemført, røbede sin vanlige Slaphed og Halvhed. Thi ikke nok med, at det aabne Brev selv indeholdt den uheldige Udtalelse, at det ikke var Hensigten at gjøre nogen Forandring i den bestaaende Forbindelse mellem Sønderjylland og Holsten, saa besvarede Kongen den 18de September Schleswigholsteinernes næsten oprørske Holdning ligeoverfor hint Brev med en hderligere Forsikring i samme Retning. Og Dagen forud lod han ved Forbundsdagen i Frankfurt afgive en Erklæring, hvori han i Anledning af Klagen fra de holstenske Stænder indlod sig paa en Forklaring af Sønderjyllands Forhold til Holsten i Stedet for fuldstændig at afvise enhver Indblanding af Forbundet i dette Lands Anliggender, og han gav herved dette et kun altfor velkomment Paaskud til at anstille sig, som om det havde en Ret til at tale med om Sønderjylland. De Begivenheder, der godtgjorde et aabent Brud mellem Kristian VIII og hans Svogre, bleve vel ogsaa af Kongens tro Under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free