133 Opblussen havde i Orla Lehmanns Privatliv været de lykkeligste, der bleve ham forundte. Han havde den 7de September 1844 ægtet sin Brud og skabt sig et smukt og lykkeligt Hjem, hvis Tiltrækning for ham endnu forøgedes, da hans Hustru i Februar 1846 skænkede ham en Datter. Han havde erhvervet sig ikke faa inderlige og trofaste Venner, og var der end allerede et lille Parti, hvis Frihedsdrømme gik saa vidt, at selv Orla Lehmann, naar han vejedes paa dets Vægtskaal, fandtes for let, idet han betegnedes som at staa udenfor „de konsekvente Demokraters“ Rækker, saa modtages han dog endnu overalt, hvor han optraadte offenlig, med utvetydige Vidnesbyrd om Folkets Anerkjendelse og Hengivenhed. Til saadanne Vidnesbyrd maa det ogsaa henregnes, at han, da hans Fuldmagt som Medlem af Roskilde Stænder var udløben, den 22de December 1846 paany kaaredes til Medlem af Forsamlingen, denne Gang for Hovedstaden, hvor han allerede den 9de Februar s. A. var gjenvalgt til Borgerrepræsentant. I Sommeren 1845, medens han var under Tiltale for sit Foredrag ved Ridehusfesten, havde han gjort en Rejse til England og med Iver og Interesse sat sig ind i de ejendommelige Forhold i dette Land, den parlamentariske Regeringsforms Vugge. Han maatte under sit Ophold i London berigtige en latterlig Misforstaaelse, hvortil hans Englands-Rejse havde givet Anledning. I en Artikel i Bladet »Times« hed det nemlig, at Breve fra Kjøbenhavn tydede paa, at der nu endog i denne ellers saa fornuftige By havde vist sig Spor til Tilværelsen af et republikansk Parti, og at en af dettes Ledere for at frelse sit Hoved havde maattet ty til London, „alle Synderes Tilflugt“. Lehmann skrev derfor et Brev til Udgiveren, som denne faa Dage efter optog i Bladet, og hvori han med Oplysning om, at han, der var den Eneste, til hvem der ved hin Meddelelse kunde sigtes, var rejst hjemmefra med Pas fra sin egen Regering, berigtigede de ejendommelige Forestillinger, engelske Læsere gjennem hin Artikel havde maattet faa om de politiske Forhold i Danmark.