135 Tredje Bog. Lebmann havde ikke været mange Uger i Syden, da Kong Kristian VIII den 20de Januar 1848 døde, og den tunge danske Kongekrone tilfaldt Kronprins Frederik, til hvem baade de fortrykte danske Sønderjyder og Frihedsmændene i Kongeriget, kort Alle, der havde vendt deres Hu fra hans svage og raadløse Fader, havde sat deres Haab. Ved det forrige Thronskifte havde det været Lehmann, der først kom til at frembære Folkets Ønsker og Forhaabninger for den nye Konge. Ved dette var det Clausen og Schouw — de to Mænd, som nu i en saa lang Aarrække med dyb Aloor, men tillige med uforanderligt Maadehold Haand i Haand havde kæmpet for Frihedens og Nationalitens Sag — der først lode deres vægtige Stemmer høre. I den lille Bog „Ved Thronskiftet 1848“, der udkom faa Dage efter Kristian VIII.s Død, opkastede og besvarede de det Spørgsmaal, hvor ganske anderledes Alt vel vilde have set ud, hvis den Afdøde ved sin Thronbestigelse havde imødekommet de Forventninger, Folket dengang nærede til ham, og udtalte, at hvad der da havde været ønskeligt, nu var ligefrem nødvendigt, idet en virkelig fri Forfatning efter menneskelig Beregning var det eneste Middel til at sprede de tunge Tordenskyer, der trak sammen over Hovedet paa Konge og Folk. Skulde Forventningerne nu ogsaa denne Gang skuffes? Den kun fire Dage efter Thronskiftet kundgjorte kongelige Be-