136 faling om, at alle Sager angaaende politiske og Presseforseelser, der henstode for Domstolene, skulde bortfalde, indeholdt vel et Fingerpeg om Forskjellen mellem Frederik VII.s og Kristian VIII.s Syn paa Tingene. Men iøvrigt vidste kun de faa Indviede, at hin allerede i Februar Aaret forud som Kronprins havde tilstillet sin Fader en formelig Forestilling, hvori han tilraadede ham at besværge Tidens Farer ved at skænke sit Folk Friheden, at Kongen i den paafølgende Juli Maaned havde paalagt sine Ministre at afgive Betænkning over, hvad der kunde gjøres for at holde Statsdelene sammen, men udtrykkelig havde betegnet en Forandring i Forfatningen som det yderste Nødmiddel, men at han endelig paa sit Dødsleje havde strevet et Brev til sin Søn, hvori han tilraadede denne strax ved sin Regeringstrædelse at erklære, at han vilde indføre en for hele Staten fælles fri Forfatning. Det var denne sin Faders sidste Vilje, Kong Frederik VII søgte at fuldbyrde ved det bekjendte Forfatnings-Reskript af 28de Januar 1848. Ifølge dette, der væsenlig var bygget paa et af Bang efter Kristian VIII.s Opfordring udarbejdet Forslag, skulde der indføres fælles Stænder for den hele danske Stat, bestaaende af ligemange Medlemmer fra Kongeriget paa den ene og Sønderjylland samt Holsten paa den anden Side, uden at der derved skulde ske nogen Forandring i de to sidstnævnte Statsdeles hidtidige Forbindelse, i Holstens Forhold til det tydske Forbund eller endelig i de enkelte Stænderforsamlingers Virkekreds. Fællesforsamlingen, der skulde sammentræde afvexlende i Kongeriget og Hertugdømmerne, skulde have besluttende Medvirkning ved Forandring i Skatterne, ved Finansstyrelsen og ved Love i Fællesanliggender. Ved Forfatningslovene, hvortil Udkastet skulde forelægges en Forsamling af erfarne Mænd, 26 for Kongeriget og 26 for Holsten og Sønderjylland i Forening, skulde der træffes Foranstaltning til at sikre saavel det danske som det tydske Sprog i sidstnævnte Landsdel. Dette var Grundtrækkene i den Forfatningsplan, som Kongen havde arvet fra sin Fader, og som det overdroges