138 fredsstillet ved en Forfatning, der bestemte, at Rigsstænderne skulde vælges i lige Antal fra Kongeriget og Hertugdømmerne, samt at Intet skulde forandres i de sidstes bestaaende Forbindelse, og som overhovedet tilsigtede at ordne Fædrelandets offenlige Forhold ved en konstitutionel Sammensmeltning af Danmark og Sønderjylland med det tydske Forbundsland Holsten. Omtrent samtidig hermed forenede 17 Medlemmer af Kongerigets Stænder sig om ikkun at ville deltage i Valget af „erfarne Mænd“ med det udtrykkelige Forbehold, at den ved Reskriptet af 28de Januar bebudede Forfatning først vilde faa Lovskraft efter at være forelagt for en efter en friere Valglov dannet Folkerepræsentation, og at ingen af Bestemmelserne i hint Reskript skulde blive unddragen de „erfarne Mænds“ Overvejelse. cidt under denne Bevægelse var Orla Lehmann hjemvendt til Fædrelandet. Da Budskabet om Kristian VIII.s Død naaede ham i Pisa, havde han strax følt, at hans Plads nu var i Hjemmet, og hans syge Hustru var højhjertet nok til i Erkjendelsen heraf uden Klage at se ham drage bort fra hende og deres Barn. Han tiltraadte altsaa Hjemrejsen og blev paa sin Vej gjennem Frankrig allerede Vidne til de Rørelser, der gik forud for den Revolution, som snart efter skulde bringe den halve Verden til at knage i sine Fuger og give Aaret 1848 dets enestaaende Særpræg. Han ankom tidsnok til Kjøbenhavn til at deltage i Forhandlingerne om og medunderskrive baade de Femogfyrretyves Erklæring og Forbeholdet med Hensyn til Valget af erfarne Mænd, med hvilket Forbehold han den paafølgende 17de Marts deltog i Valget i Roskilde, hvor han selv tilligemed Hvidt og Monrad fik de fleste Stemmer som Repræsentanter for Kjøbenhavn og Østifternes Kjøbstæder. Den 1ste Marts kom Budskabet om Februar-Revolutionen hertil, og snart paafulgte Efterretningerne om de første Tegn til den svimlende Bevægelse, der under Paavirkning af Begivenhederne i Paris efterhaanden greb hele Tydskland og endte med at gjøre saa mangen hovmodig og tvetunget Fyrste til den