Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
fredsstillet ved en Forfatning, der bestemte, at Rigsstænderne
skulde vælges i lige Antal fra Kongeriget og Hertugdømmerne,
samt at Intet skulde forandres i de sidstes bestaaende
Forbindelse, og som overhovedet tilsigtede at ordne Fædrelandets
offenlige Forhold ved en konstitutionel Sammensmeltning af
Danmark og Sønderjylland med det tydske Forbundsland Holsten.
Omtrent samtidig hermed forenede 17 Medlemmer af
Kongerigets Stænder sig om ikkun at ville deltage i Valget af
„erfarne Mænd“ med det udtrykkelige Forbehold, at den ved
Reskriptet af 28de Januar bebudede Forfatning først vilde faa
Lovskraft efter at være forelagt for en efter en friere Valglov
dannet Folkerepræsentation, og at ingen af Bestemmelserne i
hint Reskript skulde blive unddragen de „erfarne Mænds“
Overvejelse.
cidt under denne Bevægelse var Orla Lehmann
hjemvendt til Fædrelandet. Da Budskabet om Kristian VIII.s Død
naaede ham i Pisa, havde han strax følt, at hans Plads nu
var i Hjemmet, og hans syge Hustru var højhjertet nok til i
Erkjendelsen heraf uden Klage at se ham drage bort fra hende
og deres Barn. Han tiltraadte altsaa Hjemrejsen og blev paa
sin Vej gjennem Frankrig allerede Vidne til de Rørelser, der
gik forud for den Revolution, som snart efter skulde bringe den
halve Verden til at knage i sine Fuger og give Aaret 1848
dets enestaaende Særpræg. Han ankom tidsnok til
Kjøbenhavn til at deltage i Forhandlingerne om og medunderskrive
baade de Femogfyrretyves Erklæring og Forbeholdet med
Hensyn til Valget af erfarne Mænd, med hvilket Forbehold han
den paafølgende 17de Marts deltog i Valget i Roskilde, hvor
han selv tilligemed Hvidt og Monrad fik de fleste Stemmer
som Repræsentanter for Kjøbenhavn og Østifternes Kjøbstæder.
Den 1ste Marts kom Budskabet om Februar-Revolutionen
hertil, og snart paafulgte Efterretningerne om de første Tegn
til den svimlende Bevægelse, der under Paavirkning af
Begivenhederne i Paris efterhaanden greb hele Tydskland og endte
med at gjøre saa mangen hovmodig og tvetunget Fyrste til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0158.html