143 kaldes den mærkeligste i hans Liv, den se vi os imidlertid ikke i Stand til at yde lige Skjel; thi som en let forklarlig Følge af de store Begivenheder, som i den nærmeste Fremtid derefter lagde Beslag paa Alles Kræfter og Alles Sind, kom der aldrig nogen udførligere Beretning om Kasinomødet den 20de Marts. Talen skildres iøvrigt af dem, der vare tilstede, som fuldstændig værdig Øjeblikkets Alvor og Betydning, varm og ildfuld, gribende og bevæget, og helt igjennem fulgtes den med den mest levende Deltagelse, der jevnlig gav sig Luft i tordnende Bifaldsraab. Schleswigholsteineren C. Ph. Francke, Medlem af Generaltoldkammeret, søgte at gyde Vand paa den Ild, som Lehmanns Foredrag havde blæst op til Flamme; men Tscherning, Monrad og Ploug gjorde hans Anslag til Intet, og Beslutningerne vedtoges, de tre enstemmig, de to mod een Stemme, ligesom man enedes om Dagen efter at ledsage Borgerrepræsentanterne, til hvilke Magistraten imidlertid havde sluttet sig, paa deres Vandring til Slottet. Næste Dag, den evig mindeværdige 21de Marts, kom. Det mægtige Tog, der tilsidst voxede til henved 20,000 Mennesker, bevægede sig med Hvidt og Stadens Overpræsident i Spidsen langsomt gjennem Kjøbenhavns Gader fra Raadhuset til Kristiansborg. Hvidt oplæste Adressen, og Frederik VII gav sit uforglemmelige Svar, der gik ud paa, at han allerede havde forekommet Folkets Ønsker, og at han, naar dette vilde have samme Tillid til ham, som han havde til det, vilde være det en tro Leder til Ære og Frihed — det Svar, som var Indledningen til den Pagt mellem ham og det danske Folk, der først brødes med hans Død. Det gamle Ministerium, Kristian VIII.s Mænd, vare fjernede fra Roret. Hvem skulde gribe det nu i dette Øjeblik, da Orkanen rasede rundt omkring, og Statsskibet huggede i Bølgerne, som om det skulde slaas sønder? Hvem skulde først og fremmest tage Beslutning om det Svar, der skulde gives de schleswigholsteinske Afsendinge, som allerede vilde ankomme næste Morgen?