145 Stemningen ikke var for ham, af den daværende Generaladjutant Schøller, og at den senere noksom bekjendte Baron Karl Scheel-Plessen, som dengang var Medlem af Rentekammeret, skulde tilkaldes for at overtage Hertugdømmernes Styrelse. Men ogsaa dette Forsøg brast, da den sidstnævnte som Modvægt mod Monrad og Hvidt forlangte en udpræget Schleswigholsteiner optagen, og Kl. 6 om Morgenen den 22de maatte Bang yderst nedtrykt over sit Uheld meddele dette til Kongen. Denne, der var overanstrængt af Nattevaagen og dybt greben af de sidste Dages skæbnesvangre Begivenheder, blev ikke mindre nedslaaet ved dette mistrøstende Budskab, og i det første Øjeblik undslap der ham endog en Ytring om mulig at ville nedlægge Kronen. I denne Forlegenhed foreslog Bang, at det skulde overdrages ham selv, Bardenfleth og Scheel-Plessen for nogle Dage at overtage Ledelsen af de løbende Regeringsforretninger, forhandle med de schleswigholsteinske Afsendinge og gjøre et sidste Forsøg paa en Udsoning med disse og deres Parti. Denne foreløbige Ordning skulde dog være betinget af, at Hvidt, Monrad, Clausen, Lehmann og Tscherning til Beroligelse af Stemningen i Hovedstaden underskrev en til Offenliggjørelse bestemt Erklæring, der gik ud paa, at de efter de dem gjorte Meddelelser ansaa samme for hensigtsmæssig. De to Førstnævnte erklærede sig strax villige til at underskrive og forlod Slottet for at formaa deres Venner til det Samme. Da det var uvist, om dette vilde lykkes, og hele den af Bang henstillede foreløbige Ordning stod og faldt hermed, blev det tillige paa Forslag af Kongens Kabinetssekretær Tillisch vedtaget at knytte Forhandling med de to aftraadte Ministre, Greverne Karl Moltke til Nütschau og Adam Vilhelm Moltke til Bregentved samt Præsident i Generaltoldkammeret Bluhme, som Tillisch gik ud i Byen for at opsøge. Medens Forsøget for den Førstnævntes Vedkommende strandede derpaa, at han vilde have sin tidligere Embedsfælle Grev Reventlow-Criminil med, erklærede Moltke-Bregentved sig villig til at forsøge et Ministerium 10