Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
dannet paa den Betingelse, at han ved sin Ankomst til Slottet
forefandt Kasinomødets Ledere og særlig Hvidt, ligesom Bluhme
ogsaa for sit Vedkommende fulgte Kongens Kaldelse. Paa
Slottet var man imidlertid bleven utaalmodig over intet
Nærmere at have hørt fra Monrad og Hvidt, og Bang tilbød
derfor at opsøge dem for at faa deres omtalte Erklæring
tilvejebragt. Han traf hine to Mænd i Forening med Clausen,
Lehmann og Tscherning samlede hos Schouw i dennes Bolig
ved botanisk Have, hvor desuden Krieger, Ploug og H. Hage
vare tilstede. Efter at være gjorte bekjendte med de
Grundsætninger, paa hvilke den foreløbige Regering skulde dannes,
vare de i høj Grad betænkelige ved at underskrive hin
Erklæring og gjorde det tilsidst kun for at undgaa de mulige
Følger af Vægringen, som Bang antydede, Kongens
Nedlæggelse af Kronen, Uroligheder i Hovedstaden o. s. fr.
Lehmann vægrede sig længst og søgte at formaa Bang til at give
Afkald paa at faa hans Medunderskrift; men da denne
erklærede, at dermed den hele Ordning maatte briste, føjede han
sig tilsidst for ikke at splitte Enigheden mellem Folkemeningens
Ledere.
Da Bang Kl. 91,2 om Formiddagen kom tilbage til
Kristiansborg med Erklæringen, havde Stillingen imidlertid
fuldstændig forandret sig. Under hans Fraværelse havde
Kongen modtaget nyere Efterretninger om Rejsningen i Holsten
og et uforskammet Brev fra Prinsen af Augustenborg, hvori
denne ligefrem erklærede, at han havde stillet sig i Spidsen
for Bevægelsen, og at Hertugdømmerne, saafremt ikke alle deres
Fordringer vare indrømmede inden den 24de, vare tabte for
Kongen. Denne var selvfølgelig yderst forbitret herover, og
nu tilraadede Bang selv at hente Førerne for det
nationalliberale Parti, hvortil han fik Kongens Bemyndigelse. Mellem
Kl. 10 og 11 begave hine Mænd sig altsaa til Slottet, idet,
som Lehmann siger, ingen af dem havde „mindste Tvivl om,
at det var vor Pligt at følge Kongens Kald, hvor uventet end
denne Tingenes Vending var, og hvor tungt et Ansvar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0166.html