Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
gjøres for at besværge det Uvejr, der allerede var brudt løs
over Fædrelandet. Men hvad der stillede ham særlig vanskelig,
var, at den hjemmeværende Del af Regeringen, væsenlig vel
under Trykket af det Overmaal af paatrængende Forretninger,
der hvilede paa den, efterat han først var borte, ikke alene
ikke bødede paa hint Savn af nærmere Forholdsordrer, men
endog i lang Tid lod ham uden Kundskab om blotte
Kjendsgjerninger. Med fuld Føje kunde han derfor gjentagne Gange
føle sig opfordret til at minde den om, „i hvilken pinlig
Stilling en Underhandler befinder sig, som ingen Underretning
erholder, som altsaa ikke blot er uvidende om, hvad hans
Regering har i Sinde, men selv om, hvad den har gjort, ikke
erfarer Andet, end hvad han kan låse sig til i Aviser eller
lokke ud af bedre underrettede Gesandter fra tredje Magt eller
af selve sin Modpart i Underhandlingen“.
Hvor liden Vejledning end Lehmann saaledes med Hensyn
til sin Opgaves Løsning medtog fra Hjemmet, var han dog
strax rede til at underkaste sig, hvad man forlangte af ham,
idet han lovede at benytte den ham givne Bemyndigelse med
Takt og Forsigtighed, men i paakommende Tilfælde ogsaa med
den Frihed og Kraft, uden hvilken der under de ualmindelige
Tidsforhold Intet vilde være at udrette. Med en Times
Varsel afrejste han fra Kjøbenhavn midt om Natten mellem
26de og 27de Marts og ankom efter en anstrængt Dagsrejse
næste Eftermiddag til Nysted paa Lolland. Her fragtede han
en ærøsk Jagt, der den paafølgende Morgen landsatte ham
paa den mecklenborgske Kyst, hvorfra han over Rostock naaede
Berlin den 29de om Formiddagen. Han satte sig her strax
i Forbindelse med vort Sendebud ved det preussiske Hof, Grev
Wulf Plessen, af hvem han til sin Glæde fik det Indtryk, at
han baade rigtig havde fattet Ojeblikkets Stilling og var ivrig
for at tjene Kongens og Landets Sag, og sørgede for at give
sin Rejse til Berlin Udseende af kun at være en fortrolig
Sendelse til Grev Plessen, fremkaldt ved de skriftlige
Meddelelsers Usikkerhed og Langsomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0174.html