154 gjøres for at besværge det Uvejr, der allerede var brudt løs over Fædrelandet. Men hvad der stillede ham særlig vanskelig, var, at den hjemmeværende Del af Regeringen, væsenlig vel under Trykket af det Overmaal af paatrængende Forretninger, der hvilede paa den, efterat han først var borte, ikke alene ikke bødede paa hint Savn af nærmere Forholdsordrer, men endog i lang Tid lod ham uden Kundskab om blotte Kjendsgjerninger. Med fuld Føje kunde han derfor gjentagne Gange føle sig opfordret til at minde den om, „i hvilken pinlig Stilling en Underhandler befinder sig, som ingen Underretning erholder, som altsaa ikke blot er uvidende om, hvad hans Regering har i Sinde, men selv om, hvad den har gjort, ikke erfarer Andet, end hvad han kan låse sig til i Aviser eller lokke ud af bedre underrettede Gesandter fra tredje Magt eller af selve sin Modpart i Underhandlingen“. Hvor liden Vejledning end Lehmann saaledes med Hensyn til sin Opgaves Løsning medtog fra Hjemmet, var han dog strax rede til at underkaste sig, hvad man forlangte af ham, idet han lovede at benytte den ham givne Bemyndigelse med Takt og Forsigtighed, men i paakommende Tilfælde ogsaa med den Frihed og Kraft, uden hvilken der under de ualmindelige Tidsforhold Intet vilde være at udrette. Med en Times Varsel afrejste han fra Kjøbenhavn midt om Natten mellem 26de og 27de Marts og ankom efter en anstrængt Dagsrejse næste Eftermiddag til Nysted paa Lolland. Her fragtede han en ærøsk Jagt, der den paafølgende Morgen landsatte ham paa den mecklenborgske Kyst, hvorfra han over Rostock naaede Berlin den 29de om Formiddagen. Han satte sig her strax i Forbindelse med vort Sendebud ved det preussiske Hof, Grev Wulf Plessen, af hvem han til sin Glæde fik det Indtryk, at han baade rigtig havde fattet Ojeblikkets Stilling og var ivrig for at tjene Kongens og Landets Sag, og sørgede for at give sin Rejse til Berlin Udseende af kun at være en fortrolig Sendelse til Grev Plessen, fremkaldt ved de skriftlige Meddelelsers Usikkerhed og Langsomhed.