155 Varslerne for den rastløse Virksomhed, Lehmann paabegyndte umiddelbart efter sin Ankomst til Berlin og de første nødvendige Samtaler med vort eget Sendebud ved det derværende Hof, vare yderst ugunstige. Han modtoges her med Efterretningen om Rendsborgs Overrumpling ved Prinsen af Noer, Oprørsregeringens Dannelse og alle holstenske og sydslesvigske Myndigheders Anerkjendelse af denne. Oven i Kjøbet fik han strax Lejlighed til at stifte Bekjendtskab med det berygtede Brev fra Preusserkongen til Hertugen af Augustenborg af 24de Marts, hvori hin fuldstændig havde gjort Oprørernes statsretlige Trossætninger til sine og lovet den mensvorne Hertug „at beskytte Hertugdømmerne Schleswig-Holstein imod mulige Overgreb og Angreb med de mest passende Midler“. Uagtet Alt dette ikke kyste Lehmann tilbage, men kun, som han selv siger, for ham „indeholdt Opfordring til en modig og ihærdig Anstrængelse“, gjorde han sig dog ingen falske Forventninger. Allerede den 31te Marts skriver han til Grev Knuth, at han ikke kan Andet end „finde den herværende Tilstand højst beklagelig og den herskende Stemning mod Danmark yderst faretruende“, at „den nærværende Regering med Hensyn til Fasthed og Holdning kun har meget Lidet tilfælles med en regelmæssig Regering, og at der kun er liden Udsigt til ad Underhandlingernes Vej at kunne indvirke paa sammes Overbevisning“. Efter i det Enkelte at have udtalt sig om Kongen og om Ministeriets Personer tilføjer han: „Men Hovedsagen er, at Regeringen paa ingen Maade er Herre i Landet eller i Stand til at følge en efter modent Overlæg og med fri Selvbestemmelse valgt Politik, men adlyder en feberagtig og upersonlig Folkemening, som naturligvis er aldeles uimodtagelig for Fornuftgrunde, og som ved den foregaaende politiske Dannelses fuldkomne Utilstrækkelighed væsenlig beherskes af en temmelig uklar Nationalfølelse, som har Meget tilfælles med de livløse Naturkræfters Raahed og Blindhed, desværre ogsaa med deres Uimodstaaelighed.“ Saaledes var altsaa den Regering, som Lehmann skulde søge at paavirke. Med dens Udenrigsminister, Baron von