- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
161

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161 dighederne skulde kunne finde sig i Preussernes Besættelse af Holsten, naar de kun lode det frie Hænder i Sønderjylland, var villig til at prøve et nyt Forsøg. Dagen efter maatte han imidlertid meddele Lehmann, at Preussen ikke vilde afstaa fra sin Beslutning om at besætte Holsten, og at denne Beslutning øjeblikkelig vilde blive gjennemført. Han vidste under disse Omstændigheder ikke at give de to danske Statsmænd et bedre Raad end det, som Baron Meyendorf for sit Vedkommende tiltraadte, at deres Regering uden Hensyn til, hvad Preussen gjorde eller ikke gjorde, skulde sætte sig saa fast som muligt i Sønderjylland og saa vidt som muligt undgaa noget blodigt Sammenstød med Oprørerne. I Henhold hertil og i Overbevisningen om, at Kjendsgjerninger vilde have nok saa meget at sige som det at have Retten paa sin Side, lød Lehmanns eget Raad til den hjemmeværende Del af Regeringen paa Følgende. For det Første at kaste ned i Sønderjylland „Alt, hvad der kan røre sig“, for at besætte den Del af Hertugdømmet, der i videste Forstand kunde kaldes dansk, saa stærkt, at Oprørerne ikke kunde tage imod en Kamp, men maatte trække sig tilbage til Rendsborg, og efterhaanden, som man skred frem, strax indrette sig paa en saadan Fod, som om en endelig Sejr allerede var vunden. Fremdeles indtil videre at lade det staa hen, om vi vare i Krig med Preussen eller ej, erklære dets Adfærd for en saadan, der stred imod Folkeretten og hjemlede os Anvendelsen af passende Modforanstaltninger, men ikke skride til Iværksættelsen af saadanne og særlig ikke af Blokade eller Opbringelse, forinden vi havde Englands Anerkjendelse af vor utvivlsomme Ret hertil. Efter Modtagelsen af Arnims sidste Ord maatte Lehmann betragte sit Hverv i Berlin som endt. Tilbage stod kun i Forening med Plessen at affatte en højtidelig Indsigelse mod Preussens Voldsfærd, der foruden til dettes Regering blev afgiven til alle fremmede Gesandtskaber i Berlin for saaledes at faa Sagen indbragt for Evropas Domstol. At Lehmann trods al den utrættelige Iver og al den udmærkede 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free