- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
168

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168 skulde holde den syd for Ejderen liggende og vi den nord for samme liggende Del af Rendsborg besat, medens ingen af Parterne maatte betræde den Del af Fæstningen, der ligger paa en Ø i Floden. Efterat Emnet for Samtalen med den britiske Udenrigsminister iøvrigt var udtømt, erklærede Lehmann, at han ønskede at erfare, hvad han selv kunde betragte og tilmelde sin Regering som dens praktiske Udbytte. Hertil svarede Palmerston, at han i Øieblikket ikke kunde sige Andet, end hvad han allerede havde udtalt i sine Noter til Berlin og Hannover, at England var villigt til at anvende sine „gode Tjenester“ for at bringe Sagen til en fredelig Løsning, saasnart det opfordredes dertil af de paagjældende Parter, og at han, inden han ytrede sig nærmere, først maatte sætte sig ind i de Aktstykker, hvorved England skulde have tilsikret Danmark Besiddelsen af Sønderjylland. Lehmann henledede imidlertid Opmærksomheden paa, at et Tilbud om venskabelig Mægling vistnok vilde være tilstrækkeligt ligeoverfor en blot Hensigt til Indblanding i Striden, men neppe ligeoverfor eu fuldbragt Kjendsgjerning. Han bad fremdeles Lord Palmerston at betænke, om det, naar der skulde sættes Ord mod Bajonetter, ikke maatte være Ord af en langt kraftigere Beskaffenhed, og om den Tid ikke maatte være kommen, da England vilde betegne, naar dets Forpligtelse til at støtte os, og naar dets Forpligtelse til Krig mod Preussen indtraadte. Hvor ivrig end Lehmann trængte ind paa Palmerston, opnaaede han dog kun en Gjentagelse af det Forrige med Tilføielse af, at der jo endnu ikke var indløbet Svar fra Berlin paa hans Note, og at han haabede, allerede den vilde virke til at forebygge yderligere Skridt fra Preussens Side. Lehmann fandt, at hvad den sidstnævnte Magt alt havde gjort, var nok til efter alle folkeretlige Begreber at kaldes Krig, og at han ikke kunde staa inde for, hvilke fjendtlige Skridt dets Fremfærd allerede havde fremkaldt fra dansk Side; men under alle Omstændigheder maatte den britiske Regering i saadanne Skridt ikke se en Misagten af dens Mæglingstilbud, men kun en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free