167 kommende maatte betragte det som Krigsgrund, naar Nogen angreb denne Besiddelse. Da Palmerston derefter spurgte, om vi da ogsaa ansaa England forpligtet til at sikre Danmarks Konge hin Besiddelse imod oprørske Undersaatter, svarede Lehmann, at Kongen ikke vilde finde det stemmende med sin Værdighed at give dette Spørgsmaal praktisk Betydning. Palmerston ønskede fremdeles at vide, om vi ikke kunde anse os fyldestgjorte, naar England sikrede os imod, at Preusserne rykkede ind i selve Sønderjylland. Herimod gjorde Lehmann gjældende, at vi for det Første ikke kunde indromme, at Rendsborg ikke hørte til Sønderjylland, at dernæst Preussernes Besættelse af Holsten samt af hin Fæastning udelukkende var begrundet ved Kongens Forhold til Sønderjylland, og at endelig preussiske Troppers Nærværelse i Holsten i Gjerningen allerede var et Angreb paa Sønderjylland, da det satte Oprørerne i Stand til uden Fare at kaste deres hele Styrke ind i denne Provinds. Han havde derimod, bemærkede han, gjort Sir Stratford Canning bekjendt med et Forslag, der gik ud paa, ikke hvad der i og for sig var Ret, men paa, hvad der var Preussen praktisk muligt at gaa ind paa — en Ytring, som Palmerston, efter hvad Lehmann siger, „belønnede med et lysende Blik og et bifaldende Ojekast“ — og som hin engelske Diplomat havde skænket sit Bifald. Lord Palmerston lod ogsaa til at synes ret godt om det, men bemærkede dog, at det syntes afpasset efter den Opfattelse, at Preussen vilde beholde Holsten for sig selv, hvad der jo dog ikke var dets Mening. Og medens Grev Reventlow vedblivende høldt bestemt paa, at vi som Udgangspunkt for videre Underhandlinger ikke kunde tage imod den preussiske Besættelse af Holsten, var Lehmann selv — som han siden skrev til Knuth — af den personlige Anskuelse, at vi, saaledes som Sagerne stode, ikke med Nytte kunde forlange, at Preusserne atter skulde gaa ud deraf, og at der derfor maatte søges et andet Grundlag for mulig fortsatte Underhandlinger, i hvilken Henseende han til nærmere Overvejelse henkastede den Tanke, at Preusserne indtil videre