174 vi ganske tiltræde, hvad der i den Henseende blev sagt ved Lehmanns Død: „Det er hans Aand, der har præget det som Helhed — denne Klarhed og Simpelhed, denne fulde Gjennemførelse af Frihedens store Tanker, denne frejdige Tillid til Folkets Aand, denne Overførelse af Idealet paa Virkeligheden er i fuld Samklang med hans Tænkemaade.“ Men deler Lehmann saaledes Æren for Grundlovsudkastets Indhold, saa deler han ogsaa Ansvaret derfor, Ansvaret særlig for den dristige Tanke, det gjennemførte i Modsætning baade til Alt, hvad man indtil Martsdagene 1848 i saa Henseende herhjemme havde tænkt sig, og til enhver hidtil i Evropa bestaaende Forfatning, at bygge begge Afdelinger af en Folkerepræsentation paa almindelig Stemmeret kun med den tarvelige Betryggelse, der laa i, at Landsthingets Medlemmer ikke skulde oppebære noget Vederlag. Det overses nu vel ikke, at Grundlovsudkastet blev til under Paavirkning af de Anskuelser, der raadede i 1848, da almindelig Stemmeret var et Løsen, som fra Frankrig trængte ud over hele det øvrige Evropa, og at der herhjemme var Mange — og det fortrinsvis blandt Folk, som før Martsdagene havde fundet sig helt vel tilrette under Enevælden — hvis Udvikling i Retning áf Ønsket om politisk Frihed havde gjort et saa mægtigt Spring, at de endog fandt Grundlovsudkastet altfor „reaktionært.“ Men paa den anden Side havde der ikke manglet advarende Røster imod altfor meget at give efter for Tidens Strømninger og ikke mindst netop fra flere af dem, som hidtil med størst Trofasthed og Udholdenhed havde tjent Frihedens Sag. Saaledes havde Flertallet i det Udvalg, Roskilde Stænder havde nedsat i Anledning af Udkastet til den senere udkomne Valglov for den grundlovgivende Rigsforsamling, ytret levende Frygt for Følgerne af, at ethvert Hensyn til Formue eller Skatteydelse var opgivet som Grundlag for Valgretten, og Sammensætningen af hin Forsamling saaledes overgivet til Vælgere, hvoraf kun et ringe Antal havde Indsigt i Opgavens Betydning og Storhed. Udvalget havde derhos særlig fremhævet, at denne Frygt maatte