175 blive saa meget stærkere, fordi hin Valglov i sine Grundtræk formentlig vilde blive Forbilledet for den tilkommende Grundlovs Valgbestemmelser og disse saaledes komme til at gaa videre i demokratisk Retning, end Tilfældet var i nogen hidtil bestaaende monarkisk Forfatning. Martsministeriet troede imidlertid ikke at burde lytte til disse Røster, og Lehmann har, saavidt vides, aldrig siden ligefrem villet indrømme, at han fortrød sin Andel i, at man i 1848 altfor meget gav efter for de politiske Stemninger, Februar-Revolutionen havde skabt. Han har ikke desto mindre flere Gange offenlig udtalt sig saaledes, at det middelbart deraf fremgik, at han i et senere Afsnit af sit Liv ikke har kunnet anse de Bestemmelser i Grundlovsudkastet, hvori hin Eftergivenhed fortrinsvis gav sig Udtryk, for heldige i deres fulde Omfang. I saa Henseende vare især hans Udtalelser i Rigsraadet 1863 af Interesse. Han ytrede der, at han paa den ene Side i 1848 ikke havde gjort sig overdrevne Forventninger om, at en Nation, „der fra en høj Grad af Ufrihedstilstand blev ført til fuldstændig Selvregering, skulde ligesom ved et Trylleslag tilegne sig alle et fribaaret og under Friheden opvoxet Folks Dyder og gode Egenskaber“, eller været blind for, at Befolkningens store Masse i længere Tid vilde lade sig lede „af Førere, af hvilke ingenlunde alle vare skikkede og værdige til at faa en betydelig og afgjørende Indflydelse paa et Lands Styrelse.“ Han havde imidlertid sat sin Lid til, at der i det danske Folk var saa gode og sunde Bestandele, at de vel vilde faa Overhaand over de Misligheder, der ganske vist vare at befrygte af en saa udstrakt Valgret, saavelsom til den Sætning, at Friheden selv er den bedste Skole for Frihedens rette Benyttelse. Paa den anden Side havde det staaet ham klart, at „Enhver der har Magten, ikke stopper, før han har opnaaet Alt“, og at det derfor maatte være Opgaven for ethvert Forsøg paa en konstitutionel Ordning at tilvejebringe en saadan Ligevægt mellem Kræfterne, at ingen enkelt Stand eller enkelt Klasse skulde faa den hele og udelukkende Myndighed, thi saa havde man