177 en sjelden Ufortrødenhed. De, der hin Dag saa Lehmann i Rigsforsamlingen, ville mindes det Udtryk af Sejrsglæde, der hvilede over dennes smukke og aandfulde Ansigt og kastede ligesom et forklaret Skær hen derover. Det var den berettigede Følelse af, at han havde sin rige Andel med i at have bragt det danske Folk til Indgangen af Frihe dens Tempel, der saaledes gav sig Udtryk, og netop i denne Følelse var han ængstelig ivrig for, at det ogsaa skulde slippe ind ad Porten, inden denne mulig atter ved Tidernes Ugunst lukkedes. Derfor var han — vi burde maaske sige desværre — iblandt dem, der bragte det betydningsfulde Forslag, som Krieger den 6te November fremkom med om af Henspn til Sønderjylland indtil videre at udsætte Grundlovsudkastets Behandling, til at strande. Man burde nemlig, sagde han, anvende det daværende Ojeblik saaledes, „at vi ud af denne Omvæltningernes Syndflod i det mindste maatte kunne medbringe den Pagtens Ark, der kunde indeholde Forjættelse om Fremtidens Lykke og Frihed.“ Men hvorledes stod det sig med det andet Maal for Lehmanns Stræben — det, der efterhaanden havde arbejdet sig frem ved Siden af hint og i de sidste 5—6 Aaringer vel fuldt saa meget lagt Beslag paa alle hans Tanker? Nationalt kunde det vel nu siges saa temmelig at være naaet, men statsretlig lod dets Opnaaelse til endnu at ligge fjernt ude i det Uvisse. Ene, som vi stode, maatte det synes umuligt for os, selv med nok saa store Ofre, ligeoverfor Tydsklands uhyre Overmagt at sætte Tanken om et Danmark til Ejderen igjennem saaledes, at dette Danmark i Aand og Sandhed skulde være og blive uafhængigt af al fremmed Indflydelse og Paavirkning. Det var derfor ikke unaturligt, at, naar det bitre Valg endelig skulde gjøres, den Løsning kunde frembyde sig at sætte Folkets „Integritet“ over Rigets og for hint at vinde den fulde betryggede Uafhængighed ved at opgive den sydligste Del af Sønderjylland, hvor et fremmed Sprog og en fremmed Aand efterhaanden havde vidst at gjøre sig gjældende. Om Lehmann var den, der havde undfanget denne Tanke om Ssonderjyl- 12