Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
lands Deling, maa vi lade staa hen — den var allerede i
Løbet af Sommeren antydet saavel fra Oprørsregeringens som
den saakaldte tydske „Centralmagts“ Side og varmt anbefalet
af Lord Palmerston — men saa Meget er i alt Fald afgjort,
at han greb den med stor Styrke og under Tidernes og
Forholdenes tunge Tryk saa den taaleligste Udvej til at faa en
endelig Løsning paa Striden deri, at, som han udtrykte det,
„Tydskerne fik deres Schleswigholstein og vi vort
Sønderjylland.“ Det var vel ikke umiddelbart fra ham, snarere paa
anden Haand fra en af hans Embedsfæller, at den Række
Artikler hidrørte, der i Efteraaret 1848 stod at læse i
„Fædrelandet“ med Overskriften „Danmark, Slesvig og Tydskland“,
og som uforbeholdent udtalte Delingstanken; men disse
Artikler vare ganske vist en Gjenklang af, hvad der i
Statsraadssalen var fremkommet fra hans og to eller højst maaske tre af
de andre Ministres Side. Hvad skulle vi — saaledes var
Tankegangen i dem — helst indrømme Tydskland, naar
Valget kun staar imellem enten at finde sig i, at hint faar Ret
til at føre Tilsyn med de Vilkaar, hvorunder Sønderjylland
stilles, eller i, at Grændsen rykkes noget mod Nord? Det
første Kaar vil ufravigelig aabne Døren for endeløse
Forviklinger, der ville give Tydskland større og større Indflydelse i
Sønderjylland, indtil dette tilsidst helt og holdent hjemfalder
som Bytte til hint. Hvad staar der da tilbage uden at tage
det andet Kaar, om end Fjertet bløder derved, tilmed da den
Del af Sønderjylland, som der kunde blive Spørgsmaal om
at aftræde — ikke til en fremmed Fyrste, men til det med
Riget under samme Konge forbundne Holsten — i Væsen, Aand
og Stræben er bleven tydsk, hvad vi yderst vanskelig nogensinde
ville kunne gjøre om, og derfor bestandig vil tære paa det
øvrige som en Kræftskade? — Nu ville vel de Fleste belærte
af bitter Erfaring indromme, at en slig Tankegang var alt
Andet end grundløs. Dengang kunde imidlertid hverken
Kongen eller Folkets store Flertal forsone sig dermed. Allerede den
18de September banlyste Frederik VII paa Lerbæk Mark Delings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0198.html