178 lands Deling, maa vi lade staa hen — den var allerede i Løbet af Sommeren antydet saavel fra Oprørsregeringens som den saakaldte tydske „Centralmagts“ Side og varmt anbefalet af Lord Palmerston — men saa Meget er i alt Fald afgjort, at han greb den med stor Styrke og under Tidernes og Forholdenes tunge Tryk saa den taaleligste Udvej til at faa en endelig Løsning paa Striden deri, at, som han udtrykte det, „Tydskerne fik deres Schleswigholstein og vi vort Sønderjylland.“ Det var vel ikke umiddelbart fra ham, snarere paa anden Haand fra en af hans Embedsfæller, at den Række Artikler hidrørte, der i Efteraaret 1848 stod at læse i „Fædrelandet“ med Overskriften „Danmark, Slesvig og Tydskland“, og som uforbeholdent udtalte Delingstanken; men disse Artikler vare ganske vist en Gjenklang af, hvad der i Statsraadssalen var fremkommet fra hans og to eller højst maaske tre af de andre Ministres Side. Hvad skulle vi — saaledes var Tankegangen i dem — helst indrømme Tydskland, naar Valget kun staar imellem enten at finde sig i, at hint faar Ret til at føre Tilsyn med de Vilkaar, hvorunder Sønderjylland stilles, eller i, at Grændsen rykkes noget mod Nord? Det første Kaar vil ufravigelig aabne Døren for endeløse Forviklinger, der ville give Tydskland større og større Indflydelse i Sønderjylland, indtil dette tilsidst helt og holdent hjemfalder som Bytte til hint. Hvad staar der da tilbage uden at tage det andet Kaar, om end Fjertet bløder derved, tilmed da den Del af Sønderjylland, som der kunde blive Spørgsmaal om at aftræde — ikke til en fremmed Fyrste, men til det med Riget under samme Konge forbundne Holsten — i Væsen, Aand og Stræben er bleven tydsk, hvad vi yderst vanskelig nogensinde ville kunne gjøre om, og derfor bestandig vil tære paa det øvrige som en Kræftskade? — Nu ville vel de Fleste belærte af bitter Erfaring indromme, at en slig Tankegang var alt Andet end grundløs. Dengang kunde imidlertid hverken Kongen eller Folkets store Flertal forsone sig dermed. Allerede den 18de September banlyste Frederik VII paa Lerbæk Mark Delings-