181 havde aflagt under sin Sendelse til Berlin og London, ikke var uoplagt til en diplomatisk Virksomhed, havde han allerede tidligere ytret Lyst til ved Lejlighed at overtage Gesandtskabsposten i Paris for i det mildere Klima at kunne tilbringe nogle Aar med sin svagelige Hustru. Efter Martsministeriets Afgang blev der af Grev Moltke-Bregentved, som havde overtaget Forsædet i den nye Regering, ogsaa gjort Lehmann formeligt Tilbud om Ansættelse i hin Post, og dette Tilbud blev fra hans Side modtaget. Men uvist af hvilken Grund var Regeringen igjen kommen paa andre Tanker og tilbød ham i Stedet derfor Posten som Amtmand over Bejle Amt, hvortil han udnævntes den 8de December 1848. Uagtet Lehmanns Virksomhed i denne Embedsstilling strakte sig langt ud over Grændsen for det Afsnit af hans Liv, vi her behandle, skulle vi dog allerede paa dette Sted skænke den en kort Omtale for ikke senere at komme tilbage dertil. Han lagde snart for Dagen, at den Mand, i hvem det Gamles Tilhængere havde været altfor tilbøjelige til kun at se „den værste af de liberale Skraalere“, ej blot forstod at tumle Ord og Pen, men i administrativ Dygtighed ikke gav det graanede Bureaukrati noget efter. Det var kun yderst faa af Landets Amtmænd, fra hvilke der til Regeringen indkom Betænkninger, være sig om Anliggender vedkommende det enkelte Amt eller om paatænkte Lovgivningsarbejder og andre Sager af almindelig Interesse, som i Fylde og Værd kunde maale sig med dem, der bleve afgivne af Amtmanden over Vejle Amt. Fra ham udgik Stødet til mange for Amtet i det Hele eller dets enkelte Kommuner heldbringende Foranstaltninger, og ligesom der ikke mangler Træk, som vidne om, at der blandt Vejle Amts Beboere raadede en Almensands, hvis Tilblivelse og Fremvæxt umiskjendelig kan føres tilbage til Amtmandens Personlighed, saaledes lod det sig vistnok efterspore, at han forstod at give Forhandlingerne i det Amtsraad, hvori han førte Forsædet, et Sving udover, hvad der ellers er sædvanligt i en kommunal Repræsentation. I de 13 Aar, han