180 tilbage i Privatlivet. Hun var indtraadt i Regeriugen under Folkets tusindstemmmige Jubel. Han traadte ud deraf ledsaget af krænkende og hadefulde Beskyldninger fra de kun altfor Mange, der i deres Kortsynethed vare nærved at anse ham for en Forræder, fordi han af to Onder havde været mest stemt for at vælge det mindste. Han bar i Tavshed disse Beskyldninger — som han senere sagde — fordi det bidrog til at hæve Kongen i Folkets Gunst og lette det paafølgende Ministeriums Stilling. Det var dog forbeholdt ham paa en endnu mere slaaende Maade end just gjennem bitre Udfald og uretfærdige Beskyldninger at faa Lejlighed til at overbevise sig om Folkegunstens Ustadighed og Massens Utaknemmelighed. Kort efter sin Udtrædelse af Ministeriet søgte han at se det helt naturlige Ønske opfyldt at tage Sæde blandt den grundlovgivende Rigsforsamlings Medlemmer, som han selv havde været med at skabe. Martsministeriet var blevet enigt om, at ingen af dets Medlemmer skulde søge Valg til Forsamlingen, og Novemberministeriet optog for sit Vedkommende samme Grundsætning. Da nu Madvig, der var indtraadt i det som Kirke- og Undervisningsminister, derfor nedlagde sit Hverv som Medlem af Forsamlingen for Bornholms 2den Valgkreds, søgte Lehmann Valg i den saaledes ledigblevne Kreds. Men den Mand, som for saa faa Aar siden havde været det danske Folks udkaarne Yndling, faldt igjennem paa Valgdagen den 11te December. Hau opnaaede kun 45 Stemmer, medens der faldt 94 paa Modkandidaten Pastor Marckmann. Saaledes fremkom den Synderlighed, at Orla Lehmann slet ikke kom til at deltage i Forhandlingerne om det Lovudkast, hvoraf Danmarks Riges Grundlov fremgik, og i hvis Tilblivelse hau havde havt en saa betydelig And el. Vragede saaledes Folket Lehmanns Tjeneste, var dette dog ikke Tilfældet med den nye Regering. Han var endnu baade for ung og for virkelysten til ikke at attraa paa anden Maade end just som Minister at gjøre sine rige Evner frugtbringende for Fædrelandet. I Følelsen af, at han efter de Prøver, han