Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
ning førtes Lehmann dernæst til Hest til General Bonin, der
havde sit Kvarter i Vonsyld. Efter Ankomsten hertil ytrede
en af de højere Officerer i Hovedkvarteret for Lehmann den
Formening, at det vilde være Generalen kjært at forefinde
de civile Øvrigheder i Nørrejylland paa deres Post, og at
han vilde paaskjønne Lehmanns uforsagte Færd ved nærværende
Lejlighed. Det viste sig imidlertid, at Officeren havde
overvurderet sin Foresattes ridderlige Tænkemaade. Ved
Sammenkomsten med Bonin fik Lehmann neppe bemærket, at han i
Vejle havde erfaret, at det brændte i Kolding, som heørte til
hans Amt, før hin faldt ham i Talen med det Udbrud, at
det kunde man ikke dengang have vidst i Vejle, og da
Lehmann forsikrede, at Efterretningen var bragt af Flygtninge
fra Kolding, forlod Generalen pludselig det paabegyndte Emne
for Samtalen og afgav den Erklæring, at Lehmann var en
Person af for stor politisk Betydning til, at han selv vilde
raade over ham, og at det derfor var hans Agt strax at sende
ham til Oprørsregeringen, det saakaldte „Statholderskab.“ Paa
Lehmanns Spørgsmaal, om Generalen da vilde gjøre ham til
Fange uden engang at høre ham, svarede denne et kort Ja, og det
var forgjæves, at Lehmann nedlagde Indsigelse mod det Brud paa
Folkeretten, der blev begaaet ved at gjøre en civil Embedsmand
som ham til Krigsfange, forgjæves, at han fordrede i alt Fald
at blive stedet for den tydske Overgeneral Prittwitz selv.
I Bonins Vogn blev han derpaa, ledsaget af en af dennes
Stabsofficerer, den følgende Nat ført afsted som Fange paa
Vejen til Slesvig By, hvor han indsattes paa Gottorp Slot.
For at besmykke den saaledes udførte Voldsdaad
opdiskedes der i de schleswigholsteinske Blade med forskjellige
Løgne om, at den fangne Amtmand havde opbudt Landstormen,
ophidset Indbyggerne til Modstand, ja endog taget personlig
Del i Kampen i Koldings Gader. Statholderskabet tog sig
rundelig Tid med at udtale sig om det Skete, og først tre
Uger efter erklærede det sig foranlediget til at stadfæste
Fængslingen, „saalænge Schleswigholsteinere fra dansk Side ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0204.html