Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Fortsættelse - 14. Argument imod Dødsstraffe, taget af Metaphysiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
al min Bestræbelse for at gaae frem i dette tunge
Kald med den yderste Varsomhed, ikke desmindre i
vtsse øjeblikke føle mig hsisi ulykkelig ved den
Tanke, at jeg muligen kan have afsagt Dødsdom
over en Uskyldig; thi jeg maatte være noget Mere
end Menneste, for at kunne sige med fuld Tillid
og en god Samvittighed: Jeg har aldeles
ingen, end ikke uvitterligllretfwrdighed
begaaet, da jeg dsmte den eller den
Medborger fra Livet. Jeg tsr førsvare
for alle Menneskers Dommeres Dom)
stol, som Lovgiver, min Ret til at die?
tere Dødsstraffe, og, som Dommer, min
Ufejlbarhed.
Endnu har jeg tilbage at udvikle et Argw
ment imod Dødsstraffene, hentet af Metaphysiken;
og dette stal v«r« Gjenstand for det følgende Ea
pitel.
Fjortende Capitel.
Argument imod Deosstraffe, taget af
Metaphysiken.
Det er et bekjeNdt Arioma i CriminallLookym
digheden: Delictuni nulluin 63t 81N6 oertil 6slin-
voluntats. Paa denne Grund er det, at Afi
sindige og Born indtil en vis Alder ikke straffes
som Forbrydere, saasom de ansees for at ikke have
fri Vil lie til at bestemme deres Handlinger. Der
gives ogsaa Lovkyndige, der paa samme Grund paa
siaae, at en Forbrydelse, begaaet i Drukkenskab, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
