Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Argument imod Dødsstraffe, taget af Metaphysiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Vei, hvis Begyndelse de kjende ligesaalidet, som de
kjende Enden. De maae, som lanug dlkrons, see
fremad og tilbage paa og ethvert Skridt,
som disse to Videnstaber blive satte istand til at
gjøre tilbage, er en virkelig Fremgang, og rime,’
ligviis, i sine Følger, vigtigere end hundrede Skridt,
som de gjøre fremad paa Vanen.
Metaphisiken er hidtil, i at analysere Sjelen,
ikke kommet synderlig videre end til at troe sig at
have opdaget, at den besidder to Evner, som kali
des Fornuft og Villie. At lære at kjende dis
se lo Evners Bestanddele, og at opdage, hvorle
des og hvoraf de ere sammensatte, vil nok aldrig
blive muligt for Mennesket. Alligevel er en Nm
dersogelse herover, i mine Tankee, hsit interessant.
Hvad Fornuften angaaer, da horer det ikke til min
Plan, her at mdlade mig i nogen Undersøgelse des,
angaaende. Del er med den anden af Sjelens Ev
ner, med Villien, som jeg har at bestille.
Ved Villien førstaaer jeg Gjelens Evne til at
bestemme sig. Denne Villie maae være fri, thi
en ufri Vi» lie er en aabenbare Modsigelse.
SpZrgsmaalet bliver nn, om Mennestets Villie er
aldeles uashamgig, eller om den bestemmes af no,
get Andet, og da hvoraf? Ved nsie Undersogelse
troer jeg, at man tilsidst vil komme til den Erfa
ring, at Mennestets Villie er afhængig, og bestem
mes af Noget, som han ikke kjender, uden for saa
vidt at vi let befinde, at dette Noget er aldeles
afsondret fra den Ting, som vi kalde vor Villie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
