Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Argument imod Dødsstraffe, taget af Metaphysiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
»m man forhen aldrig drsmte. Det ev ikks saa
saare mange Decennier siden, at Chemien ikkekjendt
te mere end sire saakaldede Elementer eller første
Bestanddele. Ved heldige Forsøg har det lykkets
at oplsse dem; og de nye Bestanddele ere sikkert
endnn sammensatte af andre übekjendte, maaffee indt
til det Uendelige. Var det muligt, at Mennesket
knnde komme til den fuldkomne Kundskab om Leget
mernes allerførste Bestanddele, saavel i Henseende
til Qvantiteten som til Qvaliteten, da vilde han ncet
sien blive almwgtig: han vilde da i alle Ting kun«
ne efterabe Naturen paa det Fuldkomneste; han vilt
de da dlot behove de fornødne fyrste Bestanddele
en ledig Plads, for der at stabe en ny Verden,
aldeles lig den, han beboer. Metaphysiken, der,
paa samme Maade, blev heldig nok til at ovlsse
Sjelens Evner i deres allerførsie Bestanddele, vilde
maastee gjore Mennesket alvidende. Havde det hoie
sie Væsen ikke sat visse Gramdser for disse to Vi>
denssabers Fremgang, da vilde den Tid maastee en;
gang virkeligt« komme, hvor»m Hedningernes Fabler
tale, da Gigcmterne bestormede Olympen, for deraf at
uddrive Guderne.
Naar alle andre Videnstaber bygge paa de alt
lerførste og uomstsdelige Grundsætninger, kunne de,
forudsat, at de vide med Vished, at disse Grundt
saltninger ere virkelig uomsisdelige, gaaemed Sikt
kerhed fremad, uden at behøve at see tilbage, saae
som de vide, at bagved disse Sætninger Alting er
tomt og ode. Derimod Chemikeren og
keren antræde, saa at sige, deres Neise midt i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
